FinansWatch

Finanstilsynet får adgang til danskernes lånedata i ubehandlet form

Nationalbanken og Finanstilsynet er på vej med et nyt register, som skal samle data om alle danskeres gæld. Tidligere har Nationalbanken forsvaret registret med, at man kun får adgang til oplysningerne i sløret form, men nu viser det sig, at tilsynet får et meget omfattende indblik i danskernes gæld. Kritiker frygter utilsigtede konsekvenser.

I 2019 får især bankernes vagthund, Finanstilsynet, men også Nationalbanken, et detaljeret indblik i, hvad alle virksomheder og private danskere skylder af penge til landets banker. Det sker, når et nyt kreditregister træder i kraft som tidligere omtalt af FinansWatch.

Tidligere har Nationalbanken forsvaret dataindsamlingen med, at myndigheden kun får adgang til danskernes lånedata i en form for sløret udgave i såkaldt pseudonymiseret form, så man ikke kan identificere de enkelte låntagere.

Men Finanstilsynet bekræfter nu, at tilsynet i modsætning til Nationalbanken får adgang til alle danske bankkunders gældsoplysninger i en helt ubehandlet form, og dermed kan tilsynet identificere alle danskeres gældsforhold.

"Finanstilsynets data fra registret vil kunne identificere den enkelte låntager," bekræfter tilsynet i et skriftligt svar sendt til FinansWatch.

Vækker kritik på Christiansborg

Dermed får Finanstilsynet adgang til et vidtrækkende register om de enkelte danskeres gæld, herunder navn, cpr-nummer, adresse, lånetype, rente, sikkerheder og afdragsprofil.

Kritikregistret har vakt fra begge fløje på Christiansborg, og blandt andre har regeringspartiet Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, kritiseret, at beslutningen om at indføre kreditregistret aldrig har været vendt i Folketinget.

Nationalbanken har som nævnt forsvaret dataindsamlingen med, at man kun modtager oplysningerne om danskernes gæld i såkaldt pseudonyminiseret form, så Nationalbankens medarbejdere ikke kan identificere de enkelte danskere.

Men med Finanstilsynets seneste udmelding står det nu helt klart, at Danmark går meget længere i indsamlingen af oplysninger om danskernes gæld end eurolandene, som er ved at indføre et tilsvarende system.

Således har Den Europæiske Centralbank, ECB, som varetager indsamling af låneoplysninger for eurolandene, klart meldt ud, at man i udgangspunktet ikke ønsker at indsamle oplysninger om private europæeres gældsforhold. Man vil kun have adgang til data om større virksomhedslån. Og skulle komme det så vidt, at ECB vil begynde at samle oplysninger om privates gæld, vil ECB under alle omstændigheder kun have oplysningerne i anonymiseret form.

Men i Danmark får tilsynsmyndighederne altså et langt mere omfattende register over både privatkunder og erhvervsdrivendes lån. På baggrund af sagens nye oplysninger vækker det igen kritik, at Danmark går længere end eurolandene i registreringen af borgernes gældsforhold.

"Man kan blandt andet frygte, at Finanstilsynet kan samkøre oplysningerne med andre CPR-oplysninger og derved få mulighed for at foretage supplerende kreditvurderinger af kunderne," siger Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening, der arbejder for at beskytte borgernes rettigheder og privatliv i informationssamfundet.

Frygter samkøring af data

Finanstilsynet lægger selv vægt på, at kreditregisteret vil styrke tilsynet med landets banker – eksempelvis i forhold til at vurdere, hvor store risici bankene påtager sig.

"Samtidig vil det kunne give en bedre forberedelse af de løbende inspektioner, fordi registret vil kunne pege os i retning af de konkrete lån, som det er mest relevant at gennemgå på en inspektion," udtaler tilsynets Niels Storm Stenbæk i et skriftligt svar.

Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening, undrer sig dog over, at Finanstilsynet har behov for oplysninger om enkeltpersoners engagementer i sin tilsynsførelse med bankerne.

"Det, som Finanstilsynet lægger op til, er at lave en profilering af samtlige bankkunder i Danmark. Og på baggrund af resultatet af en dataanalyse kan man udvælge de mest "interessante" kunder. Dermed skifter tilsynsførelsen fra at lave stikprøver til dybest set at være en forudgående analyse af alle låntagerne," fortsætter han.

Hvorfor mener du, at det er problematisk?

"Det er det, fordi borgerne ikke ved på hvilket grundlag, at de vurderinger, som tilsynet laver, bliver foretaget, og om det bliver sammenkørt med andre data, når det er på CPR-nummer niveau," siger Jesper Lund.

"Hvis du får afvist et lån af din bank, kan du formentlig få en forklaring for det. Men hvis det er Finanstilsynet, som i sidste ende sætter en stopper for det, siger tilsynet ikke nødvendigvis noget om begrundelsen. Dette her kan sagtens udvikle sig til noget, der kan have utilsigtede konsekvenser for nogle privatkunder," fortsætter han.

Kræver høj it-sikkerhed

Han køber ikke myndighedernes begrundelse om, at kreditregistret vil forbedret arbejdet med at sikre finansiel stabilitet.

"Jeg mangler stadig en begrundelse for, at det er nødvendigt at indsamle oplysninger om private låntagere. De enkelte banker kan i forvejen få adgang til mange af de her oplysninger, når de foretager kreditvurderinger. Det må være bankens opgave at foretage kreditvurderingen. Bankerne har også et incitament til at foretage den rigtige kreditvurdering, fordi det i sidste ende vil ramme banken selv, hvis man ikke gør det," siger Jesper Lund.

Han tilføjer, at Finanstilsynet desuden kan få adgang til informationer om store og nødlidende engagementer, uden at oplysningerne forlader den finansielle institution, som man er på inspektion i.

"Samtidig skaber det en ekstra usikkerhed om, hvad dette dataregister vil blive brugt til, når det er under Finanstilsynets og Nationalbankens kontrol. Når oplysningerne først er hos Finanstilsynet, kan Nationalbanken spørge tilsynet om, hvem de enkelte låntagere er og dermed få de samme informationer."

Jesper Lund peger også på risikoen for, at hackere kan få adgang til oplysningerne, når de først er indsamlet og registreret i en database.

"Det er noget, som Finanstilsynet skal tænke på. Tilsynet skal bygge en it-sikkerhed op, som svarer til den sikkerhed, som Skat har – eller burde have – omkring de oplysninger, som de har adgang til," siger Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening.

Finanstilsynet forsikrer over FinansWatch, at man har erfaring med at behandle fortrolige oplysninger.

"Vi modtager allerede i dag den type informationer i forbindelse med inspektioner, og Finanstilsynet har lang erfaring i at holde sådanne oplysninger fortrolige. I forbindelse med kreditregistret vil det blive sikret og kontrolleret, at oplysninger kun bliver brugt, hvis der er behov for det, og kun af de medarbejdere, der har brug for det i det konkrete tilfælde," udtaler tilsynets Niels Storm Stenbæk i et skriftligt svar.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere