FinansWatch

Mere end halvdelen af danskerne ønsker frit valg af pensionsselskab

FRIT PENSIONSVALG: Et flertal af danskerne ønsker ifølge en ny meningsmåling foretaget af Wilke for FinansWatch at have frit valg mellem pensionsselskaber. Men er det reelt muligt, hvilke konsekvenser har det for pensionsopsparerne og hvad betyder det for konkurrencen mellem aktørerne? Det ser FinansWatch på i ny serie.

Foto: Leif Tuxen

Det danske pensionssystem er beundret og flere gange kåret som et af verdens bedste. Men spørger man danskerne selv, ser mange gerne større valgfrihed mellem pensionsudbyderne.

I dag er det for mange danskeres vedkommende ens fagforbund eller arbejdsgiver, der vælger det pensionsselskab, der betales ind til, og som investerer pengene. Med andre ord har mange derfor ikke mulighed for selv at vælge blandt de forskellige aktører på markedet.

Men i en ny Wilke-undersøgelse for FinansWatch svarer 56 pct. af 1007 respondenter, at de mener, at man altid selv bør kunne vælge sit pensionsselskab.

Ud med tvang

Spørgsmålet om mere valgfrihed til pensionsopsparerne har været oppe at vende flere gange. Blandt andet satsede VK-regeringen i 2003 stort på at gøre det muligt for lønmodtagerne frit at vælge pensionsselskab. Men tiltaget kom i aldrig i mål, og der blev i stedet lagt op til mere valgfrihed inden for de enkelte pensionsordninger.

I den kommende tid sætter FinansWatch fokus på, hvad et friere pensionsvalg kan betyde for sektoren. Spørger man et af de største kommercielle pensionsselskaber, er man ikke i tvivl om, at en øget valgfrihed på markedet er den rigtige vej at gå:

"Mit grundsynspunkt er, at jeg ligesom for ti år siden ønsker en liberalisering af pensionsmarkedet i bredeste forstand. Forbrugerpolitisk er liberalisering, det vil sige principielt ingen tvang, fortsat en rigtig god idé," siger Steen Michael Erichsen, topchef i det kundeejede pensionsselskab Velliv (det tidligere Nordea Liv & Pension).

Ifølge Søren Andersen, aktuar og indehaver af den uafhængige rådgivningsvirksomhed F Pension, kan der være fordele i at gennemføre en liberalisering af pensionsmarkedet:

"Jo mere frit valg, der gives til den enkelte, jo mere vil den enkelte interessere sig for valget af pensionsleverandør – og jo mere kritisk vil den enkelte blive. I dag interesserer de færreste danskere sig desværre for deres pension, og mange ved ikke engang, hvem der forvalter deres pension."

Selv om mange undersøgelser peger på, at det danske pensionssystem er et af de bedste, er det ifølge Søren Andersen også et af de mest rigide.

"Der er ikke nogen aktuarmæssig eller tilsvarende grunde til, at man i virkeligheden ikke kan have et meget mere fleksibelt marked – heller ikke omkostningsmæssigt," siger han og påpeger, at det tidligere har været enormt administrativt tungt at skifte leverandør, men at blandt andet digitaliseringen har gjort det lettere.

Ikke uden komplikationer

Typisk opdeles det danske pensionsmarked i et kommercielt marked, hvor de kommercielle pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Topdanmark historisk har kæmpet om at indgå aftaler med virksomheder om medarbejdernes pensionsordning. På den anden side er der arbejdsmarkedspensionsmarkedet, hvor de ikke-kommercielle selskaber som Sampension, PensionDanmark, Pensam og PKA har hovedmarked.

Bjarne Astrup Jensen, lektor i finansiering på CBS, mener dog ikke, at det er så lige til at skrue op for valgfriheden på markedet:

"Det lyder smukt i tanken, men det er bare ikke uden komplikationer. Det er både dyrt og besværligt," siger han og tilføjer:

"Derfor vil der i praksis nok mest være tale om et éngangsvalg. Det nytter ikke noget, at folk for eksempel skifter fra A til B, fordi de havde et godt afkast sidste år, og så skifter til C to år senere, fordi de har førertrøjen på. Det parameter har det med at skifte over tid."

Han nævner dog, at en fordel ved øget valgfrihed ville være, at danskerne nemmere kunne håndtere de såkaldte klatpensioner – det vil sige, hvor man ender med at have flere pensionsordninger forskellige steder efter jobskifte.

Omvendt påpeger han, at der også er væsentlige fordele ved systemet i dag:

"Den enkeltes valgfrihed skal også holdes op imod, at større grupper, for eksempel større virksomheders ansatte eller faglige grupper, kan lave nogle fornuftige aftaler med bedre vilkår, end man kan som enkeltstående kunde," siger han.

Netop spørgsmålet om omkostninger kontra valgfrihed lader også til at være vigtigt for de adspurgte i Wilke-måling. Således svarer 66 pct., at de ikke er villige til at betale ekstra omkostninger for selv at kunne vælge pensionsselskab.

Svenske erfaringer med i ny analyse

Hovedparten af de danske pensionsordninger er arbejdsmarkedspensioner, som er aftalt ved kollektive overenskomster, og det betyder, at de som udgangspunkt ikke flyttes individuelt.

I Sverige har man i de senere år åbnet for, at opsparerne kan flytte deres arbejdsmarkedspensioner, og de svenske erfaringer vil komme til at indgå i en analyse af konkurrencen på pensionsmarkedet, som Konkurrencerådet i øjeblikket er i færd med at udarbejde.

Konkurrencerådets undersøgelse blev iværksat i sommeren 2017 og er tidligere blevet forventet klar i begyndelsen af indeværende år. Men Konkurrence- og Forbrugersstyrelsen oplyser til FinansWatch, at den på nuværende tidspunkt ikke kan give et estimat for, hvornår analysen forventes klar til offentliggørelse.

I forbindelse med igangsættelsen af analysen noterede Konkurrencerådet, at det umiddelbart så ud til, at forbrugernes mobilitet på pensionsmarkedet er meget begrænset, og tilbage i 2008 konkluderede Konkurrencestyrelsen i en analyse af området, at konkurrencen for administration af pensioner ikke var effektiv.

Læs nedenfor interview med Steen Michael Erichsen fra Velliv og PKA's medlemsdirektør, Tomas Frydenberg, om synet på et mere liberaliseret pensionsmarked:

Kommerciel spiller ønsker opgør med "tvang" på pensionsmarkedet

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere