FinansWatch

Bankudfordrer overtager førsteplads: Lancerer markedets højeste indlånsrente

Efter markedets højeste indlånsrente fik et hug af Lån & Spar tidligere på måneden, hæver fintech-banken Lunar Way indlånsrenten og overtager førstepladsen.

Peter Smith, bankdirektør i Lunar Way Foto: Ritzau Scanpix/ Ida Marie Odgaard

Lån & Spar valgte i april at sænke markedets højeste indlånsrente fra 5 pct. til 3 pct., og det har tilsyneladende givet blod på tanden for fintech-banken Lunar Way.

I en pressemeddelelse skriver den nemlig, at man nu hæver indlånsrenten for de godt 70.000 eksisterende kunder og nye kunder fra 2 pct. til 4 pct.

"Hvis du har penge stående på en bankkonto uden indlånsrente, taber du faktisk penge grundet inflationen i øjeblikket. Det synes vi ikke er rimeligt, og derfor giver vi nu op til 4 pct. Vores mål er konstant at udfordre måden, vi tænker banking og økonomi på," fortæller Peter Smith, direktør for banking, såkaldt CBO, i Lunar Way.

Ligner Lån & Spar-tilbud

Ligesom hos Lån & Spar vil indlånsrenten på 4 pct. gælde på indeståender op til 50.000 kr. Det kræver dog også, at kunden har sin Nemkonto i banken.

Tiltaget vil gælde hele fra maj og indtil årets afslutning, hvorefter man vil evaluere tiltaget, skriver Lunar Way.

Peter Smith fortæller videre, at det nye tiltag – der meldes ud godt en uge efter Lån & Spars udmelding – er et bevis på, at den unge bank kan agere hurtigt.

"Vores forretningsmodel og konstruktion som digital bankapp åbner op for nogle muligheder, som de traditionelle banker ikke har i dag. Det betyder, at vi kan hurtigt reagere hurtigt og uden forsinkelse, når der sker noget i markedet. Og det er vores tilbud om 4 afkast et godt eksempel på," siger han i meddelelsen.

Bank sænker markedets højeste indlånsrente

Bankudfordrer henter problemfrit profiler fra traditionelle finansvirksomheder

Tidligere Danske Bank-boss går ind i bankudfordrers bestyrelse

Dansk fintech-bank indgår partnerskab med svenskere i nordisk vækstridt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere