FinansWatch

Pensioneret kreditchef hjælper nu mænd i krise

66-årige Knud Kristensen sagde i 2016 farvel til finanssektoren efter 46 år herunder 15 år som kreditchef i Spar Nord. I dag bruger han tiden på selvhjælpsgrupper til mænd, der står midt i en krise.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Det er tre år siden, at 66-årige Knud Kristensen forlod en mangeårig karriere i finanssektoren. 46 år nåede han i alt at være i branchen – herunder 37 år som leder blandt andet for den centrale kreditafdeling i Spar Nord – inden han gik på pension. I dag bruger han tiden på at etablere selvhjælpsgrupper til mænd i krise som gruppeleder i projektet Kom Videre Mand. Det skriver magasinet Finans.

Inden han gik på pension, tog han flere NLP-kurser (Neurolingvistisk programmering, red.), der "åbnede hans øjne for at lære mere om empati og beskæftige sig med mennesker," forklarer han til magasinet Finans:

"Jeg synes, jeg var godt forberedt mentalt på at stoppe på arbejdsmarkedet. Jeg ville gerne aktivere højre hjernehalvdel mere – venstre hjernehalvdel, regnearket, havde jeg brugt rigeligt på jobbet. Jeg vidste, at jeg nu ville bruge noget af min tid på at beskæftige mig med frivilligt socialt arbejde og have med mennesker at gøre", siger han.

I dag står han sammen med to andre i spidsen for seks selvhjælpsgrupper i Aalborg til mænd, som står i en krise som følge af eksempelvis stress, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald eller ensomhed. Knud Kristensen bruger i snit 15-20 timer om ugen som frivillig for Kom Videre Mand. Ambitionen er at få 10 hold med otte mand i et forløb på otte uger i løbet af 2019, fortæller han.

Pensionsselskaber vil hjælpe danskerne af med stressende mobilvaner

Mange forsikringsansatte føler sig mobbet: Forbund kalder det "helt uacceptabelt"

Mange forsikringsansatte føler sig mobbet: Forbund kalder det "helt uacceptabelt"

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere