FinansWatch

Krasse påbud til presset forsikringsselskab

Finanstilsynet kommer nu med to alvorlige påbud til det pressede forsikringsselskab Gefion, der skal fremskaffe et kapitaltillæg på 39,2 mio. kr. og ikke må udvide forretningen i 2019.

Foto: Lars Krabbe/ Ritzau Scanpix

Det er blot ti dage siden, at Finanstilsynet sidst langede påbud ud til det pressede forsikringsselskab Gefion Insurance. Og nu kommer tilsynet med to alvorlige påbud, nemlig påbud om et kapitaltillæg på 39,2 mio. kr. og et påbud om ikke at udvide forretningsomfanget.

"Kapitaltillægget gælder, indtil Finanstilsynet har vurderet, at selskabet har efterlevet påbuddene i Finanstilsynets afgørelse om governance af 5. juli 2019. Størrelsen af kapitaltillægget er endvidere fast, indtil Finanstilsynet har haft kapitaltillægget oppe til revision," skriver Finanstilsynet.

Om forretningsomfanget skriver tilsynet, at Gefion i 2019 ikke må have en bruttopræmieindtægt, der er større end angivet beløb, som dog ikke vises i den offentliggjorte afgørelse. Selskabet må endvidere ikke påbegynde virksomhed i nye lande eller udvide med nye forsikringsprodukter.

Begge afgørelser har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse.

Gefion Insurance har oplevet høj vækst de seneste år, men fik sidste år et underskud på knap 50 mio. kr. og måtte derfor hente 40 mio. kr. i kapital fra ejerkredsen.

For en måned siden sagde selskabets direktør og medstifter Tonny Anker-Svendsen, til mediet Insidebusiness, at myndighedsindgreb og usikkerhed om provisioner vil kunne ramme selskabet hårdt.

"Det er min vurdering, at vi med den styrkelse af reserverne, som vi har gennemført, og som er beskrevet i årsrapporten, og med den tilførelse af ny kapital har konsolideret virksomheden til et niveau, som man kan forvente. Vi kan naturligvis ikke vide, hvilke eventuelle reaktioner der måtte komme fra Finanstilsynet, og vi er derfor gået videre med forhandlinger om yderligere at styrke virksomhedens kapitalgrundlag," sagde han til Insidebusiness.

Finanstilsynet langer påbud ud til presset forsikringsselskab

Medie: Finanstilsynet i gang med at endevende skrantende forsikringsselskab

Dansk forsikringsselskab frygter at indgreb kan stoppe væksteventyr

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere