FinansWatch

Tryg-direktør stiger knap en mio. i løn

Trygs adm. direktørs løn tager et godt hop i 2015 med en stigning på en lille million, viser regnskabet.

Tryg-direktør Morten Hübbes samlede lønudbetaling stiger pænt i 2015, viser det netop aflagte regnskab for landets største forsikringsselskab. Direktøren opnår lige under en mio. kr. mere i lønposen, så han i 2015 sammenlagt hentede 13,1 mio. kr. Det er inklusiv pension, fri bil og indregnet værdien af hans aktieoptioner, der opskrives med 300.000 kr. i regnskabet. Til sammenligning tjener Danske Banks topchef Thomas Borgen 16,2 mio. kr. alt inklusive.

Det er med andre ord en løn i den pæne ende i dansk erhvervsliv Tryg-direktøren henter. Han fik året før, i 2014, en samlet løn på 12,2 mio. kr. alt inklusive, viser regnskaberne.

Hübbe er ikke den eneste med godt gang i lønkronerne. Også Tor Magne Lønnum, Trygs finandirektør, går godt frem og procentuelt endnu mere end topchefen. Lønnum henter i 2015 sammenlagt 8,1 mio. kr. i løn inklusive alle poster mod en samlet løn i 2014 på 6,9 mio. kr. En fremgang på 17,4 pct.

Endelig er Lars Bonde, Trygs koncern- og landechef, med i den samlede opgørelse, men han må nøjes med en relativt lavere fremgang på 300.000 kroner alt inklusive.

Trygdirektør: Derfor kan vi udlodde en millard ekstra

Tryg-CEO: Den største vækst ligger i nicherne

Forsiden lige nu

Tryg vil investere 674 millioner i ejendomsfonde

En række større ejendomssalg reducerer værdien af Trygs investeringsejendomme med én mia. kr., men forsikringskoncernen er parat med nye investeringer i 2018, fremgår det af årsregnskabet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere