FinansWatch

Burger King dropper plastiklegetøj i børnemenuer

Fastfoodkædens britiske afdeling vil beskære plastikforbruget og endda ombytte gammelt legetøj.

Foto: Philip Davali

Fastfoodkæden Burger King vil fremover ikke udlevere plastiklegetøj i børnemenuer i Storbritannien.

Det meddeler virksomheden torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig vil kæden indlede en ordning, hvor kunder kan tilbagelevere gamle stykker plastiklegetøj for at sikre, at det bliver genbrugt på forsvarlig vis.

Ifølge fastfoodkæden vil initiativet spare omkring 320 tons engangsplastik hvert år.

"Det, vi er virkelig fokuseret på, er at fjerne engangsplastik helt. Det er derfor, at vi nu tager dette skridt," siger den administrerende direktør, Alisdair Murdoch.

Han tilføjer, at udfasningen af plastiklegetøj bare er en del af en større strategi, der skal nedbringe mængden af plastik betragteligt.

Rivalen McDonalds annoncerede onsdag, at man ville gennemføre lignende tiltag på britiske og irske restauranter.

Hos McDonalds vil man ombytte gammelt plastiklegetøj med blandt andet frugt og bøger. Initiativet skal indfases gradvist i løbet af efteråret og vinteren.

Hos Burger King vil man installere en form for opsamlingsspande, hvor man kan smide gammelt plastiklegetøj i.

Det begrænser sig ikke kun til Burger Kings egne plastikprodukter, men også legetøj fra konkurrerende restauranter - som McDonalds - eller morgenmadsprodukter og lignende.

Ifølge Reuters er fastfoodkæder nogle af de største distributører af legetøj.

For eksempel sælger McDonalds ifølge analyser mere end 3,2 millioner børnemenuer hver dag. Men fremover bliver det uden plastiklegetøj.

Både Burger King og McDonalds barsler med planer om at udfase plastiksugerør og -låg med mere bæredygtige versioner i papir.

Taco Bell hopper på bølgen og lancerer stor vegetarisk menu

Danish Crown udfordrer McDonalds & Co med historisk sats på planteburgere

Daloon vil rulle frem med nye vegetarløsninger

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere