FinansWatch

Købstædernes Forsikring bliver en del af Copenhagen Fintech

INSURTECH. Iværksætterorganisationen Copenhagen Fintech har fundet sig en ny partner i Købstædernes Forsikring, der udover at blive samarbejdspartner også får en plads i iværksætterorganisationens bestyrelse.

Købstædernes Forsikring er ny partner i iværksætterorganisationen Copenhagen Fincteh og bliver dermed den ottende partner i organisationen, men den første repræsentant fra forsikringsverdenen.

Det skriver Copenhagen Fintech i en pressemeddelelse.

Med det nye partnerskab håber den adm. direktør i Købstædernes Forsikring, Anders Hestbech, at selskabet kan få en "unik" indsigt i, hvad der sker på den danske insurtech-scene – det vil sige den teknologiske udvikling inden for forsikring – og se nærmere på de startups, der arbejder med forsikringsområdet.

”Digitalisering står højt på vores agenda. Vi tror på, at udviklingen kommer til at gå rigtigt hurtigt inden for insurtech. Derfor har vi nu valgt at indgå i en ramme, hvor vi både kan lade os udfordre - og samtidigt kan arbejde med udviklingen i en struktureret form. Det er vigtigt at kunne skelne blandt de mange ideer, hvoraf nogle er uholdbare mens andre er forretningsmæssigt bæredygtige og derfor interessante,” siger Anders Hestbech i meddelelsen.

Insurtech i fokus

I Copenhagen Fintech mener direktør Thomas Krogh, at det nye partnerskab med Købstædernes Forsikring kan være med til, at insurtech-udviklingen nu for alvor kan komme op i gear herhjemme.

”Vi vil gerne sætte mere fokus på insurtech i Copenhagen Fintech. Vi kan se, at der i udlandet bliver investeret massivt i startups inden for det her område, og vi vil gerne sørge for også at styrke den udvikling i Danmark. Derfor er vi rigtig glade for at få en partner, som vil være med til at drive den dagsorden sammen med os,” siger Thomas Krogh Jensen i meddelelsen.

Udover det nye partnerskab med Købstæderne, så har Copenhagen Fincteh netop udvidet sit kontorfællesskab for startups med ekstra 20 kontorpladser, og håbet er, at de vil blive besat af danske insurtech-startups.

Derudover vil Copenhagen Fintceh i næste halvår afholde en række såkaldte hackathons med fokus på insurtech, hvor ambitionen er "at skabe et økosystem, der skal understøtte Danmarks førende position inden for udviklingen af digitale finansielle løsninger og skabe de optimale rammebetingelser for den fortsatte udvikling af fintech i Danmark", skriver de i meddelelsen.

FinansWatch sætter for tiden fokus på udviklingen inden for insurtech. Læs nedenfor tidligere artikler om emnet.

Købstædernes Forsikring: Startups forstår ikke branchen

Iværksætterdirektør: Dansk insurtech-udvikling skal i gang nu

Forsikringslobby: Startups kan ikke udvikle branchen

Spæd forsikringsplatform savner opmærksomhed fra de store

Startup: Vi havde ingen intention om at samarbejde med Tryg

Sådan arbejder danske forsikringsselskaber med insurtech

Forsikringsbranchen halter bagud med startup-aftaler

Forsiden lige nu

Storbank sælger seks cityejendomme i København

I en trecifret millionhandel har Jyske Bank aftalt at sælge seks københavnske ejendomme, som blev sat til salg i marts, erfarer EjendomsWatch. Den obligatoriske tilbudspligt til ejendommenes lejere er dog en joker i transaktionen. Topchef Anders Dam sendte selv salgsprospektet ud på Twitter. Køber udbygger sin milliardportefølje.

Rasmus Jarlov - en mand uden filter

Danmarks nye erhvervsminister har både inden for borgens mure og i offentligheden gjort sig bemærket som en kontroversiel person, der ikke går af vejen for en politisk fejde, et privat opgør med kendis-kæresten på nettet eller en vild dans for åben skærm. Spørgsmålet er, om han får en meget kort karriere som minister.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere