Svensk krone i svageste niveau overfor euro og kroner i 13 år

Appetitten på den svenske kroner er forduftet af flere årsager, mener seniorøkonom.
Sveriges Riksbank har hævet renten kraftigt, men det har ikke hjulpet valutaens styrke over for euroen. | Foto: Riksbank
Sveriges Riksbank har hævet renten kraftigt, men det har ikke hjulpet valutaens styrke over for euroen. | Foto: Riksbank
af marketwire

Den svenske kr. har været i modvind gennem længere tid - og mandag morgen ligger den i sit laveste niveau over for euro.

En euro koster mandag morgen 11,4340 svenske kr. - og det er det laveste siden 2009.

I forhold til danske kr. koster en svensk 0,6513 kr. Også her skal man tilbage til marts 2009, for at finde lignende opbytningsforhold.

Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, påpeger, at den svenske kr. er svækket næsten 10 pct. siden august - og omkring 2,5 pct i år.

”De skandinaviske valutaer er normalt følsomme overfor stemningen på de finansielle markeder. I den seneste tid har vi dog set, at den svenske krone ikke for alvor har reageret på stigende aktiekurser, når investorerne har løftet risikoappetitten,” skriver han om udviklingen og fortsætter:

”På grund af følsomheden overfor stemningen på de finansielle markeder ser vi i perioder ofte store udsving i den svenske krone. Det så vi også under coronakrisen, hvor kronen på kort tid blev svækket kraftigt. Kronen er dog i dag svagere end under coronakrisen”

Appetitten på den svenske kroner er forduftet af flere årsager - blandt andet bremser den svenske økonomi i øjeblikket op, og boligpriserne er faldet uafbrudt i ni måneder.

”Det er den længste periode med uafbrudt boligprisfald i 15 år. Samtidig har vi set, at Den Europæiske Centralbank (ECB) formentlig vil hæve renten endnu mere i den kommende tid. Det betyder, at selvom Sveriges Riksbank også har hævet renten kraftigt, vil ECB formentlig hæve renten mere. Dermed mister de svenske kroner noget af medvinden fra renterne,” påpeger Kim Blindbæk.

Modsat nyder den norske krone godt af den enorme norske eksport af olie og naturgas.

”Den norske krone er dog ikke sluppet fri af modvind på valutamarkedet, da vi også her har set en stor svækkelse siden sommeren 2022. Den norske krone er dog fortsat stærkere end under coronakrisen,” skriver Sydbanks seniorøkonom.

Der skal 0,6734 danske kr. til en norsk af slagsen mandag formiddag. Her skal man ”kun” tilbage til sommeren 2020 for at finde en tilsvarende lav norsk kronekurs.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Jyske Bank/pr

Jyske Bank skruer på renten

For abonnenter