FinansWatch

Anders Dam forventer større tab

For både bankerne og deres kunder bliver vinteren 2022 markant anderledes end de sidste mange år, siger Jyske Banks topchef Anders Dam.

Foto: Jyske Bank / Pr

Energikrise, inflationskrise og stigende renter betyder, at banksektoren går sværere tider i møde.

Det er budskabet i et interview med Jyske Banks direktør Anders dam til Børsen.

“Alt andet lige betyder de stigende renter bedre muligheder for at tjene penge for en bank. Men man må så også se i øjnene, at med det konjunkturelle forløb, der ligger bag de stigende renter, vil der være en tendens til, at tabene begynder at stige igen, når vi kigger lidt længere frem,” siger Anders Dam fra Jyske Bank.

Tidligere har selv samme Anders Dam udtalt til FinansWatch, at det, der sker på makro-skala, er en slags tilbagerulning af globaliseringen:

”Priser stiger, lønninger udhules og virksomheder trækker produktion hjem. Det er symptomer på, at globaliseringen er begyndt at løbe baglæns, og inflation i niveauet 2- til 4 pct. kan derfor blive en længerevarende tendens,” advarede Jyske Banks ordførende direktør.

Bedre forudsætninger for at drive pengeinstitut end under finanskrisen

FinansWatch har tidligere taget temperaturen på bankdirektørernes forudsigelser for fremtiden i lyset af energi- og inflationskrise.

Bredt begynder de stigende energipriser at kunne mærkes, og det vil betyde større nedskrivninger i nogle pengeinstitutter. Men selvom en krise står for døren, har pengeinstitutterne bedre forudsætninger for at hjælpe deres kunder end under finanskrisen.

Det gav f.eks. Vestjysk Banks adm. direktør Jan Ulsø Madsen udtryk for:

”Vi mærker, at kunderne har fået det sværere her - specielt på det seneste. Men vi kan heldigvis se, at vores erhvervskunder har en stærk økonomi og har været gode til at konsolidere sig i de gode år, der har lagt forud for det her”.

Men der anerkendes også, at nogle bankkunder vil få det svært, som f.eks. Peter Landing Sørensen, direktør i Sparekassen Djursland udtalte:

”På kort sigt vil der være nogle unge mennesker, der har købt for dyrt indenfor de sidste to-tre år, der vil få udfordringer. Særligt dem med variabel-rentelån. For de har jo ikke noget luft i privatøkonomien til at kunne tage en ekstra ydelse i en periode. Nogle af dem vil være nødt til at sælge med tab”.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs