FinansWatch

Kreditbanken vinder finanspris blandt mindre banker

Årets Finansvirksomhed: Sønderjyske Kreditbanken klarede sig bedst i sammenligningen blandt de mindre banker og vandt derfor prisen som Årets Finansvirksomhed i den kategori. Bankdirektør dedikerer prisen til tidligere formand.

Lars Frank Jensen, adm. direktør for Kreditbanken, sender tak til mangeårig bestyrelsesformand efter at have vundet pris. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Kreditbanken blev kåret som Årets Finansvirksomhed af FinansWatch og EY til årets prisuddeling blandt de mindre banker.

Skjern Bank og Nordfyns Bank var også nominerede til at få prisen, men det blev i sidste ende Kreditbanken, som tog den med hjem, da banken ifølge begrundelsen ”udmærker sig på flere parametre”.

”Banken har opnået den højeste indtjening pr. omkostningskrone blandt de mindre banker med 2,25 i 2021, hvilket er en forbedring på 0,6 i forhold til 2020. Samtidig har banken realiseret en flot vækst i toplinjen både det seneste år og over en femårig periode,” lød det i begrundelsen.

Det var Kreditbankens adm. direktør, Lars Frank Jensen, som var mødt op i Pressen i JP Politikens Hus for at modtage prisen, og han valgte at dedikere prisen til Ulrich Jansen, der for nylig stoppede som formand efter 37 år på posten.

”Han har haft en fantastisk stor betydning for banken. Hans bedsteforældre var med til at stifte banken i 1926, og så var han midt i 1980’erne med til at garantere en kapitalforhøjelse, da banken var ved at gå neden om og hjem. Han var med til at genrejse banken, og det er resultatet af hans arbejde, der gør, at vi kan stå her i dag,” siger Lars Frank Jensen.

Han ser prisen som et udtryk for, at man i banken har et fokus på omkostningerne og være solid.

”Vi har fokus på at have gode nøgletal - blandt andet på omkostningsprocenten - og har samtidig altid drevet bank for aktionærernes penge, og vi har været heldige med, at aktionærerne har accepteret ikke at få så mange penge i udbytte, men at vi kunne holde egenkapitalen i huset.”

”Det at være en solid og robust bank, så vi selv kan tage beslutninger og vokse ud fra vores lokalområde, er vigtigt for os,” siger han.

Mere fra FinansWatch

Nets vil sælge MitID og NemID

Nets vil være europamester i betalinger, og det betyder, at man vil sælge et andet forretningsområde: Det der står for driften af MitID og NemID. Betalingsvirksomheden er ved at afsøge markedet for en potentiel køber. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs