FinansWatch

Huspriserne vil stige i år og så flade ud forudses det af regeringen

Der ser stadig ud til at være prisstigninger på vej på huse, spår regeringen i sin rapport Økonomisk Redegørelse.

Foto: Jens Dresling

Priserne på et typisk hus kommer til at stige med 4,8 pct. i år. Det viser Økonomisk Redegørelse torsdag.

Og det er mere end regeringen ventede i sin prognose i december sidste år. Her var der ventet en prisstigning på 3,3 pct.

Til gengæld vil priserne stige i et lavere tempo næste år end tidligere ventet. Her ses nu en vækst i husprisen på 0,9 pct. mod tidligere ventet 2,8 pct.

”Der er udsigt til en mere moderat udvikling på boligmarkedet efter kraftig fremgang i 2020 og 2021,” fremgår det af prognosen.

”Det er navnlig højere renter og mere normale forbrugsmønstre i kølvandet på coronapandemien, der bidrager til et mere normalt niveau for boligsalget og afdæmpet prisvækst,” står der.

Af redegørelsen fremgår det, at det er en pæn aktivitet i starten af 2022, der giver udsigt til en forholdsvis stærk fremgang i huspriserne i 2022.

”Men de højere renter og effekten af høje råvarepriser på dansk økonomi ventes at føre til en afdæmpning på boligmarkedet i løbet af 2022 og starten af 2023. Dermed skønnes omtrent uændrede huspriser for 2023 set under ét med en stigning på 0,9 pct. Korrigeret for stigningerne i forbrugerpriserne er der dog tale om en lille tilbagegang i begge,” skriver Finansministeriet i prognosen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs