FinansWatch

Danske Bank er dialog med myndigheder om hvidvask - to lande mangler

Der er stadig to lande, hvis myndigheder undersøger Danske Banks hvidvasksag, men hvor banken selv ikke er i indledende drøftelser.

Efterspillet af Danske Banks hvidvasksag er i fuld gang. | Foto: Pexels.com / Pixabay

Danske Bank er i ”indledningsvise drøftelser” med amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse i hvidvasksagen fra Estland. Men der er lande, der ikke er omfattet.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal 2021, der er offentliggjort fredag morgen.

”Danske Bank samarbejder fortsat med forskellige myndigheder om den ophørte udlændingeportefølje i Danske Banks tidligere afdeling i Estland. Dette omfatter strafferetlige og regulatoriske undersøgelser foretaget af myndigheder i Estland, Danmark, Frankrig og USA,” skriver banken i regnskabet.

Dermed er der samarbejde, men umiddelbart ikke ”indledningsvise drøftelser” med de franske og estiske myndigheder.

Derudover er der de civile krav, som banken kan stå overfor.

”Dette omfatter blandt andet et søgsmål mod Danske Bank og Danske Markets, Inc. (og andre tiltalte) i USA’s District Court for Eastern District of New York og en række retssager indledt mod Danske Bank i Danmark. Danske Bank har tænkt sig at afvise de forskellige krav. Tidspunktet for afslutningen af sådanne retssager, og deres udfald er usikre, men kan være væsentlige,” skriver Danske Bank i regnskabet.

Danske Banks finansdirektør har flere planer for at skære i omkostningerne

Danske Banks overskud falder med 300 millioner

Egeriis om hvidvasksag: ”Kan ikke fortælle mere om drøftelserne med myndighederne”


Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs