FinansWatch

Simcorp-chef: Virkeligt godt resultat for eksisterende kunder

Direktør i Simcorp har på nogle områder "hænderne over hovedet", mens andre ting kræver opmærksiomhed.

Direktør i Simcorp, Christian Kromann. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Finanssoftwareselskabet Simcorp har haft rigtig god aktivitet med at flytte eksisterende kunder over på den abonnementsbaserede model, mens det har haltet mere med at trække helt nye kunder til.

Det fortæller Simcorps administrerende direktør, Christian Kromann, til MarketWire efter regnskabet for 2021.

Han er ovenud tilfreds med selskabets evne til at rykke de eksisterende kunder over til den abonnementsbaserede model.

- Det var den rejse, vi i virkeligheden håbede på, da vi startede med det her tilbage i 2019. Det har været fuld fart på, og det rykker også ind i 2022, fremhæver topchefen.

I årets sidste kvartal har der været fem konverteringer af licenser til abonnementsbaserede løsninger sammenlignet med to i det tilsvarende kvartal i 2020, fortæller Simcorp i regnskabet.

Konverteringerne har øget ordreindgangen i kvartalet med 16,7 mio. euro sammenlignet med 9,2 mio. euro i fjerde kvartal 2020.

I forhold til at lande nye kunder har det ifølge topchefen mere været en blandet pose bolsjer.

"På nogle punkter har vi hænderne lidt op over hovedet, men der er også nogle ting, vi er opmærksom på, at vi skal have mere gang i," siger Christian Kromann.

Simcorp er fortsat ramt af nogle geografiske forskelle med større pres fra corona i blandt andet Nordamerika og Asien.

"Vi begynder at se nogle af de ting, vi egentligt havde forventet for år tilbage, er der nu begyndt at komme rul i," siger Christian Kromann, der dog pointerer, at det fortsat går for langsomt.

Redistributionsaftaler vigtig brik

Topchefen hæfter sig dog ved, at selskabet har været i stand til at lande en række nye kunder på Dimension igennem redistributionsaftaler.

Disse distributionsaftaler bliver varetaget af en tredjepart eksempelvis depotbank eller en aktivforvalter, som har retten til at distribuere Simcorp Dimension, som en del af deres fulde pakke.

- Det begynder nu også at generere nye kunder. Vi ser det som en styrke, da det øger vores distributionskraft uden at det påvirker vores egen salgsstyrke, fortæller Simcorp-topchefen.

Christian Kromann lægger også vægt på, at flere af selskabets kunder har valgt at gå hele vejen med hensyn til at bruge Simcorps system.

Det kan blandt andet betyde, at kunderne hyrer Simcorp til at drive deres platform samt til at varetage opgaver, som kunden ikke selv ønsker at tage.

Omsætningsvækst, men lavere margin i Simcorp 

Simcorp får ny it-direktør  

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs