FinansWatch

Federal Reserve fastholder som ventet renten

 

Foto: Joshua Roberts/REUTERS / X01909

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholder helt som ventet den ledende rente.

Sådan lyder det fra en enig pengepolitisk komité onsdag aften.

Renten fastholdes i spændet 0,00-0,25 pct.

Og ifølge et estimat fra Bloomberg News, var det helt i tråd med analytikernes forventninger forud for mødet.

Oveni oplyser centralbanken, at den vil begynde at hæve renterne "snart", og samtidig gøre beholdningen af obligationer mindre.

"Med en inflation et godt stykke over 2 pct. og et stærkt arbejdsmarked, forventer renteudvalget at det snart vil være passende at hæve renten," skriver Federal Open Market Commitee i meddelelsen onsdag aften.

Federal Reserve oplyser, at centralbanken forventer, at processen med sælge ud af den store beholdning statsobligationer, som Fed har køb gennem pandemien, påbegyndes når processen med at hæve renten er begyndt.

"Som ventet har den amerikanske centralbank besluttet at holde den pengepolitiske rente uændret, men signalerer kraftigt, at man vil sætte renten op på det næste møde i marts. QE-opkøbsprogrammet afsluttes også i marts, og den amerikanske centralbank indikerer også kraftigt, at man vil begynde at nedbringe balancen af opkøbte obligationer senere på året," skriver Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Han påpeger, at den amerikanske økonomi er kommet sig hurtigt efter coronakrisen end ventet, hvilket har medført et stramt arbejdsmarked og en høj inflation.

"Det giver derfor mening, at den amerikanske centralbank vil til at stramme pengepolitikken, både i form af flere rentestigninger i løbet af året og ved at begynde at reducere mængden af opkøbte obligationer. Risikoen er, at man er kommet for sent i gang, og man derfor bliver nødt til at sætte renten op flere gange end de 3-4 gange i år, som de fleste komitémedlemmer forventer i øjeblikket og som deles af de fleste bankøkonomer og investorer," påpeger han.

Når renten på et tidspunkt sættes op, vil det være første gang siden 2018.

Chefstrateg ser langt større sandsynlighed for kursstigninger end fald

Fed lancerer rapport om fordele og ulemper ved digital valuta 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs