FinansWatch

Ingen ved hvad der ligger bag pensionsselskabernes grønne milliarder

Hverken Erhvervsministeriet eller brancheorganisationen F&P selv ved, hvilke investeringer, der ligger til grund for de 248 mia. kr., som branchen siger, den har investeret grønt. F&P afviser at være garant for opgørelsens kvalitet.

Erhvervsministeriet ved ligesom F&P ikke, hvilke konkrete investeringer pensionsselskaberne har meldt ind som bæredygtige for at nå branchens 248 grønne milliarder. | Foto: Erhvervsministeriet/PR

Som led i regeringens klimapartnerskab for finanssektoren har den danske pensionsbranche investeret 248 mia. kr. i den grønne omstilling.

Men ingen ved tilsyneladende, hvilke investeringer der konkret tæller med i det store milliardbeløb.

En aktindsigt hos Erhvervsministeriet viser, at ministeriet ikke selv ligger ind med viden om, hvordan branchen er nået frem til tallet 248 mia. kr.

"Efter en søgning i ministeriets journalsystemer m.v., har ministeriet ikke identificeret dokumenter eller oplysninger omfattet af din anmodning."

Her henviser man i stedet til brancheorganisationen F&P. Men heller ikke F&P, der er afsender på budskabet om de 248 mia. kr. i grønne investeringer, ved, hvilke konkrete investeringer, pensionsselskaberne har lagt til grund for deres opgørelse.

"Vi får kun selskabernes akkumulerede tal på aktivklasserne. Ikke de enkelte direkte eller indirekte investeringer," skriver underdirektør Tom Vile Jensen til FinansWatch og fortsætter:

"Det skyldes, at det er en temmelig stor øvelse at identificere og rapportere om investeringerne."

Kun de enkelte selskaber selv ved altså, hvad de har opgjort som grønne investeringer, og hvilken metode de har brugt til at udvælge de grønne investeringer. Og som FinansWatch tidligere har afdækket er der stor forskel på, hvordan pensionsselskaberne går til dén opgave.

Svært at måle udvikling

At hverken Erhvervsministeriet eller F&P selv har adgang til data om pensionsselskabernes grønne investeringer, kommer bag på Andreas Rasche, der er professor ved CBS i afdelingen for bæredygtighed.

"Det er først og fremmest overraskende, at hverken ministeriet eller F&P har disse data. Jeg mener, de bør have dem, da det ellers er svært at sammenholde fremskridt med målet," siger han.

Peter Møllgaard er formand for Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet. Han mener ikke F&P's indsats i klimapartnerskabet har været tilfredsstillende indtil videre. Det er en forudsætning, at datakvaliteten er høj, hvis opgørerne fremover skal tages seriøst.

"At indhente tal fra deres medlemsvirksomheder på det her område var måske en opgave, som var brancheorganisationen værdig. Så det var F&P - og ikke hvert selskab enkeltvis - der sikrede, at tallene blev indsamlet og opgjort ens og korrekt," siger han.

Indberetter efter valgfri metode

Hidtil har F&P forsøgt at skabe konsistens i indberetningerne ved hjælp af en vejledning til selskaberne, der beskriver, hvordan de grønne investeringer skal opgøres.

Men ifølge vejledningen skal de noterede aktieinvesteringer opgøres "efter bedste evne," (best effort, red.). Det vil sige, at det er op til de enkelte pensionsselskaber selv at vælge metode, og hidtil er det altså ikke lykkedes branchen at finde en ensartet opgørelsesmetode på baggrund af F&P's instruks.

Nogle har for eksempel talt 100 pct. af deres investering i Microsoft med som grøn, mens andre har talt 0 pct. med. Nogle har talt grønne aktiviteter i olieselskaber med, mens andre har ekskluderet fossile brændsler.

Det kunne være en indikation om, at der er brug for en form for revision til opgaven, vurderer Peter Møllgaard.

"Alternativet kunne være en regulator. Spørgsmålet er, om man ønsker det, eller om branchen foretrækker selv at indsamle data og sikre, at selskaberne bruger en fælles opgørelsesmetode. Det gør man jo på alt mulig andet statistik i pensionssektoren, så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke også skulle gøre det her," siger Peter Møllgaard.

Kritikere vil have F&P på banen

At bede om tal til en samlet opgørelse på baggrund af forskellige metoder er sjældent en god løsning, hvis det tal, man vil have ud i den anden ende, skal være brugbart.

I forhold til F&P's opgørelse er det imidlertid ikke ikke bare meningsforstyrrende. Det risikerer at ødelægge tilliden til Klimapartnerskabet, vurderer Andreas Rasche.

Derfor er nødvendigt at sætte en ekstern revisor på opgaven, mener han.

"Sådanne partnerskaber fungerer kun, hvis de bliver betragtet som legitime, og hvis forskellige interessenter i samfundet har tillid til dem. Både legitimitet og tillid er vanskelig at opnå med ren selvrevision. Derfor er der brug for et mere uahængigt tilsyn," siger Andreas Rasch.

Eigil Johannisson, der er rådgiver for ansvarlig finansiering i Mellemfolkeligt Samvirke, stemmer i og peger ligesom Peter Møllgaard på F&P som den "myndighed", der i første omgang bør være garant for, at sektorens bidrag til den grønne omstilling er så retvisende, som muligt.

"F&P har været ude og rose sig selv og sektoren for de her 248 mia. kr. i grønne investeringer. Så F&P må også have et ansvar for at kunne forklare, hvordan de er nået frem til det tal. Hvis jeg sad i F&P, ville jeg i hvert fald have det meget svært med ikke at kunne forklare, hvordan jeg var nået frem til det tal," siger Eigil Johannisson.

F&P afviser en mere aktiv rolle

I F&P afviser man dog blankt at indtage en mere aktiv rolle i indsamling og behandling af oplysninger om selskabernes grønne investeringer. De akkumulerede tal fra selskaberne er tilstrækkeligt, mener Kent Damsgaard, der er adm. direktør i F&P.

"Det er rigtigt, at vi ikke går ind og fører en slags revision på tallene. Det kan vi ikke. Men vi kan give en vejledning, som vi i fællesskab har afstemt i branchen," siger Kent Damsgaard, der er adm. direktør i F&P.

Peter Møllgaard fra Klimarådet mener, dataindsamlingen burde være en opgave for F&P. Hvad siger du til det?

"Vi indsamler jo data, og vi har lavet en vejledning. Men vi kommer ikke til at udøve revision på de her tal," siger Kent Damsgaard.

Hvis alternativet var en regulator, ville I så foretrække tilsyn fremfor at F&P selv indhentede og behandlede de her tal?

"I 2024 kører vi over på taksonomien. Det her skal ses som et første skridt, hvor vi kommer med et stort ambitionsniveau, melder det ud og forpligter branchen på det. Året efter kommer der en vejledning om, hvordan man skal gøre det på tværs af branchen, og i 2024 kommer taksonomien. Det er den transformation, vi er i gang med," siger Kent Damsgaard og tilføjer:

"Hvis man vil have det perfekt fra dag 1, skulle man bare sidde på hænderne indtil 2025."

Klimaråd: F&P blander æbler og pærer i centralt klimatal

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Pensionsselskaber mørklægger forudsætninger for klimapartnerskab med regeringen 

Derfor nægter pensionsselskaberne at dokumentere deres grønne investeringer

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs