Det er det forkerte dilemma, der er fokus på, når fagbevægelsen og arbejdsgiverne diskuterer, hvorvidt medarbejderne må have en fast hjemmedag én eller to dage om ugen under lempelige arbejdsmiljøregler. Det mener Finansforbundet.

”Problemet er, at man i virkeligheden tager udgangspunkt i en snak om, at man kun har to arbejdssteder – enten kontoret eller hjemmekontoret. Mens vi jo arbejder fra en masse forskellige steder. Sommerhuset, båden eller hos familien over jul og nytår,” siger Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet.

I sidste uge kuldsejlede forhandlingerne mellem Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen om at hæve grænsen for, hvornår de såkaldte skærmregler skal træde i kraft.

Skærmreglerne, der i dag gælder ved mere end en dags regelmæssigt hjemmearbejde, betyder, at man ikke må arbejde fra en bærbar computer, men i stedet skal have mulighed for at arbejde med adskilt tastatur og skærm. Derudover er der krav til, at stole, borde og belysning er ordentlige - dog behøver bordet ikke være et hæve-sænke-bord, ligesom stolen ikke skal være en kontorstol.

Men Michael Budolfsen mener, at man glemmer en vigtig del af diskutionen. Nemlig, hvordan arbejdsforholdene skal være for de ting, man ikke aftaler.

”Det er ikke reguleret af de her bestemmelser, men det har man ikke drøftet. I stedet drøfter man i konteksten af et gammeldags arbejdsliv om, hvorvidt man fast skal være i hjemmet 20 eller 40 pct. af arbejdstiden,” siger han.

Diskussionen tager altså ifølge ham ikke udgangspunkt i roden til problemet - og ønsket fra medarbejderne.

Fjerner det fleksible

Michael Budolfsen tror, at arbejdsgivernes ønske om at give medarbejderne mulighed for at arbejde fast hjemme to dage om ugen med lempelige regler vil gå ud over mderabejdernes mulighed for at indrette deres hverdag på en fleksibel måde.

”Jeg forstår ikke helt arbejdsgivernes pres på at have deres ansatte siddende fast uden for arbejdspladsen i 40 pct. af tiden. For hvis man aftaler, at man arbejder hjemme to faste dage om ugen, og der så på en tredje dag sker noget uventet – at man får en tekniker eller håndværker på besøg – så kan man ikke arbejde hjemmefra. Så på den måde dræber man fleksibiliteten,” siger han.

Derfor er han ærgerlig over de positioner, både arbejdsgiverne og fagbevægelsen har taget i diskussionen. Særligt fordi, Finansforbundets undersøgelser hos medlemmerne viser, at deres ønsker handler om fleksibilitet mere end muligheden for at have hjemmet som en fast arbejdsstation to faste dage ugentligt.

”Jeg tror, arbejdsgiverne har ret, når de siger, at der er en stor efterspørgsel på det her. Men efterspørgslen er ikke på hjemmearbejdet, men fleksibiliteten. Vores undersøgelser viser entydigt, at trivslen ligger i det fleksible,” siger Michael Budolfsen.

Men hvis man ikke udvider den her regel, tvinger man så ikke medarbejderne til at være på kontoret?

”Nej, det gør man ikke, for de her regler gælder kun faste arbejdssteder, og det, man aftaler fast. Og den diskussion, vi ikke har haft, er hvilke regler, der gælder, for det, vi ikke aftaler," siger han.

Michael Budolfsen mener altså, at man bør tage den anden diskussion. Nemlig hvordan arbejdsmiljøreglerne skal udformes, når det kommer til arbejde væk fra arbejdspladsen generelt.

"Der kan være nogle spørgsmål, man skal nå til enighed om i forhold til hvilke forpligtelser, man har som arbejdsgiver og arbejdstager. Men det kræver, vi tør bevæge os ind i den diskussion om fleksibilitet,” siger han.

Han nævner, at der ikke er nær så store krav til skærmregler, hvis man ikke kategoriserer et arbejdssted som "fast", fordi det ikke kræver nær så meget af arbejdsgiver i forhold til borde og stole. I stedet skal man sikre, at pc'erne lever op til skærmkravene - og så kan der være krav om mus og tastatur, forklarer han.

"Men de krav er småpenge, der ikke kan måle sig med den produktivitetsgevinst, der er for arbejdsgiveren," siger han.

Besparelse af kvadratmeter

Arbejdsgivernes ønske om at give medarbejderne mulighed for at fravælge kontoret og dermed tilvælge et mere fleksibelt arbejdsliv, kan Michael Budolfsen godt følge. Han mener bare ikke, at de faste hjemmedage er vejen til det fleksible arbejdsliv.

”Jeg forstår, at arbejdsgivere siger, at de godt kunne tænke sig mere fleksibilitet. Det er bare ikke det, de beder om, når de vil have reglen udvidet til to dage. Det er bare en besparelse af kvadratmeter,” siger han.

Er det ikke forståeligt, at en arbejdsgiver ikke ønsker at have et kontor til at stå halvt tomt?

”Det er utrolig gammeldags regnearkstænkning. Nogle af de mest fremsynede virksomheder kigger i stedet på at indrette kontorarealerne bedre, så folk har lyst til at arbejde på kontoret, så du også stimulerer trivsel og produktivitet,” siger han.

Han mener også, at arbejdsgiverne bør vente med at skære ned på kontorpladserne, fordi man ikke har set hvilke konsekvenser hjemmearbejdet kan få for medarbejderne i fremtiden.

”Det er ualmindeligt dumt at gøre det nu, for selvom vi har erfaringer fra halvandet års coronanedlukninger, har vi ikke viden, der viser, hvad det gør ved folk på fire til otte års sigt at sende dem hjem 40 pct. af tiden. Og hvis man lukker alle arbejdspladserne, kan man jo ikke bare åbne dem op igen. Man afskærer fleksibiliteten fremadrettet,” siger Michael Budolfsen.

Han synes, at medarbejderne allerede har ofret en del af deres privatliv i de seneste år, og at det nu er passende, at arbejdsgiverne gør en indsats for at gøre det fleksibelt for medarbejderne.

”Det vi hidtil har set med digitaliseringen er, at arbejdslivet har bredt sig ind i privatlivet, men det sidste halvandet år har lært os, at arbejdslivet også kan være mere fleksibelt,” siger han.

Finanskæmper dropper indsats for at lokke medarbejderne tilbage på kontoret

Hver femte dansker vil søge nyt job for at kunne arbejde hjemmefra