FinansWatch

Topdanmarks sidste fysiske butikker lukker og slukker

Fra 1. december er det ikke længere muligt at købe Topdanmarks forsikringer fysisk. De sidste fire forsikringsbutikker lukker nemlig dørene for bestandigt.

Foto: Topdanmark/PR

Forsikringsbutikker er noget, der hører fortiden til. I hvert fald i Topdanmark, som 1. december lukker sine sidste fysiske butikker. Det skriver Børsen.

Det er slutningen på en æra, fortæller Carsten Elmose, der er koncerndirektør for privatkunder i Topdanmark i en pressemeddelelse.

”Vi oplever i dag, at kundernes behov for at møde op i en fysisk butik og ordne deres forsikringer er stort set ikkeeksisterende. Besøgsstatikken for i år viser, at vi samlet har haft 12 fysiske møder om ugen i de fire butikker, vi har tilbage,” siger Carsten Elmose i pressemeddelelsen.

De sidste fire forsikringsbutikker lå i Ballerup, Viby, Odense og Herning. I midten af 00'erne havde Topdanmark til sammenligning 40 butikker, som er lukket i takt med at forsikringssalget er gået online. Ugenligt har forsikringsselskabet 56.000 besøgende på sin hjemmeside.

Partnerskaber ses som vejen frem i forsikringsbranchen 

Topdanmark satser på at tjene et trecifret millionbeløb på Coop-kunder 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs