FinansWatch

Nordea opfordrer ansatte til at bære coronapas på kontoret

Ansatte i Nordeas danske kontorer opfordres til at have sit coronapas på sig på kontoret, selvom lovgivning endnu ikke er på plads.

Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

Nordeas medarbejdere på bankens danske kontorer skal huske coronapasset, når de møder ind på arbejde. Sådan lyder opfordringen til de ansatte ifølge Bloomberg.

Banken tjekker på nuværende tidspunkt ikke, om de ansatte har et gyldigt coronapas, men de ansatte "forventes at handle ansvarligt", når det kommer til corona, og følge de regler for hygiejne, der er anbefalet, for at begrænse coronasmitten, oplyser en talsperson fra Nordea til Bloomberg.

Et nyt forslag, der skal gøre det muligt for arbejdsgivere at kræve, at ansatte viser coronapas, er fremsat som lovforslag i Folketinget. Det sker, efter at regeringen har indgået en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Regeringen håber at få det hastebehandlet lovforsalget, så det kan komme til at gælde hurtigst muligt.

Det kræver, at to tredjedele af Folketinget er enige i, at forslaget skal hastebehandles.

Finansforbundet indgik i sidste uge en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indgået en særaftale, som betyder, at arbejdsgivere i finanssektoren kan kræve af deres ansatte, at de skal fremvise coronapas.

Ligeledes har Forsikringsforbundet og FA indgået en aftale om coronapas.

Coronatest for at gå på job skal undersøges i forhandlinger

Coronapas kan være på vej i den finansielle sektor 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs