Bæredygtighed er om noget et emne, der deler vandene i finanssektoren.

I Danske Bank kan olie-, gas- og mineselskaber være bæredygtige investeringer, som FinansWatch for nylig har afdækket.

Men den går ikke i Nykredit. Her ekskluderer man de største klimasyndere og har i stedet fyldt de passive indeksfonde fra Sparinvest, som er delvist ejet af Nykredit, med virksomheder, der scorer højt i MSCI's ESG Rankings.

Det er en forsigtig tilgang, Nykredit har anlagt. Men den giver et andet problem. For når man kun vil investere i verdens ESG-dukse, er det op til for eksempel læskedrikproducenter som Coca-Cola og spilproducenter som Nintendo og EA Entertainment at drible den grønne omstilling i mål.

"De er ikke sorte. Omvendt er de heller ikke specielt grønne. Det er helt almindelige, fornuftige investeringer, som man godt kan være bekendt at vise frem i større offentlig sammenhæng," vurderer Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet.

At en investering ikke skader er imidlertid ikke ensbetydende med, at den nødvendigvis er bæredygtig, pointerer han.

"Der er ikke noget i vejen for at lave en fond, der investerer i ordentlige selskaber, som behandler miljøet ordentligt. Men at kalde det bæredygtigt, blot fordi de ikke sætter et sort fingeraftryk, det er måske at stramme den lidt," siger han.

Få investeringer kan være bæredygtige

Under billeder af en roterende vindmølle, frodige skovarealer og solens genskær i en solcellepark, reklamerer Nykredit med, at man ved at investere i fondene kan skubbe verden i en bæredygtig retning.

I porteføljerne finder man da også selskaber som Tesla og Vestas, der har ikonisk status i den grønne omstilling. Men samlet set er det en ganske beskeden andel af porteføljernes selskaber, der reelt kan gøre en forskel i forhold til grøn omstilling.

I EU er man med den såkaldte Taksonomiforordning netop nu ved at definere, hvad bæredygtige investeringer er. Forordningen er stadig under udarbejdelse, men i forbindelse med arbejdet har en ekspertgruppe under EU identificeret en række sektorer og økonomiske aktiviteter, der har potentiale til at bidrage væsentligt til at modvirke klimaforandringer eller til tilpasningen til klimaforandringer.

Eksperterne har med andre ord udpeget de aktiviteter, der kan skubbe mest til den grønne omstilling.

I Sparinvests tre bæredygtige indeksprodukter er det imidlertid mindre end 40 pct. af investeringerne, der er investeret aktiviteter, som EU's ekspertgruppe indtil videre har klassificeret som væsentlige i forhold til den grønne omstilling. I Nykredits aktive bæredygtige produkt er det 46 pct., viser data fra Bloomberg.

Andreas Rasche, der er professor på handelshøjskolen CBS, undrer sig over, at mindre end halvdelen af fondenes investeringer ligger indenfor taksonomiens rammer.

Eftersom taksonomien er under udarbejdelse, er det stadig sparsomt med data, påpeger han. Men man kan også diskutere de selskaber, som er inkluderet i de bæredygtige porteføljer.

De tre største positioner i fondene er Apple, Microsoft og Alphabet, og her er der der langt fra enighed om bidraget til den grønne omstilling.

"Jeg tror, det afhænger meget af dit ståsted i debatten, og hvad du tror på. Mange techvirksomheder, såom Microsoft, bruger kulstofkompensationer til at forgrønne deres aktiviteter. Som du ved, er det anfægtet, eftersom der ikke er tale om "virkelige" emmissionsreduktioner," siger Andreas Rasche.

Han nævner også banker, som finansierer den globale industri for fossile brændstoffer, som en kilde til debat. Der er banker, der stadig udvider finansieringen til for eksempel olieefterforskning, og det er ikke alle, der medregner den indirekte CO2-udledning fra finansiering i deres egne beregninger af CO2-aftryk.

EU-regler bruges i markedsføringen

Ligesom i Danske Bank reklamerer Nykredit også med, at fondene lever op til de skrappeste krav for bæredygtige investeringer: De såkaldte Artikel 9-krav fra EU's nye disclosureforordning.

Artikel 9-produkter kaldes i populær tale også ”mørkegrønne,” fordi de skal fremme et bæredygtigt mål, og det indebærer blandt andet, at hver enkelt investering i fonden dels skal fremme fondens bæredygtige målsætning, og dels ikke må gøre væsentlig skade på andre bæredygtige målsætninger.

Der, hvor Sparinvest-fondene for alvor adskiller sig fra Danske Banks Restricted-serie, er i valget af eksklusioner og benchmark, og Søren Larsen, der er head of ESG i Nykredit, er derfor tryg ved, at investeringerne lever op til EU's kriterier for mørkegrønne fonde.

"Hvis vi bare havde valgt et Paris-aligned benchmark, kunne man måske diskutere det. Men vi bruger benchmarket ESG-leaders i kombination med Paris-alignment. Derudover har vi selv restriktioner, og så er fondene svanemærket, så vi sikrer, at vi er compliant med kravet om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål," siger Søren Larsen.

Men når man kun investerer i selskaber, der har en høj ESG-rating, får man så ikke bare selskaber, der opfører sig pænt, men som ikke nødvendigvis har noget væsentligt at bidrage med til for eksempel den grønne omstilling?

"Det er ikke vores erfaring. Det rigtig interessante er heller ikke, hvor de er lige nu, men hvor de bevæger sig henad. Når et selskab for eksempel bevæger sig nedad på ESG-ratingen, så er det, vi skal gå ind og vurdere, om selskabet skal sorteres fra. Det ligger i benchmark-konstruktionen," siger Søren Larsen.

Det hele må ikke handle om vindmøller og solceller

Søren Larsen lægger vægt på, at bæredygtighed skal ind i hvert enkelt selskab, hvis verden skal indfri ambitionen om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader.

"Man skal passe på, det hele ikke kun kommer til at handle om vindmøller og solceller. Vi skal have bæredygtighed ind hele vejen rundt og se på, hvad de enkelte virksomheder gør og kanalisere pengene derhen, hvor man gør mest," siger han.

En meget stor del af porteføljerne består jo af techselskaber. Men det er ikke den sektor, der ifølge EU's tekniske eksperter bidrager mest til den grønne omstilling?

"Det hænger også sammen med, at de her virksomheder fylder meget i markedet. Men det er også selskaber, der udmærker sig. Hvis de ikke udmærker sig på de her punkter, skal de ikke være med. Og så vil det jo simpelthen være forkert at sige, at tech ikke er en del af den grønne omstilling, for faktisk ligger en stribe techselskaber (højt, red.), når deres aktiviteter måles op imod taksonomien," siger Søren Larsen.

Hvad med selskaber som Coca-Cola og Nintendo. Hvordan bidrager de?

"Den måde, de bidrager til fondens bæredygtige mål på, ligger i benchmark-konstruktionen, og det gælder for alle selskaberne. De virksomheder, der indgår, er ESG-leaders, altså "best in class," når det kommer til bæredygtighed. Hvis de ikke forbedrer sig, kan de ryge ud. Det sikrer, at vi lever op til kravet om, at investeringerne skal bidrage til fondens mål. Derudover bruger vi svanemærkeordningen og egne restriktioner til at sikre, at de samtidig ikke gør skade på andre bæredygtige mål," siger han.

"Vores absolut bedste bud"

Selvom nogle måske vil sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de enkelte virksomheder fremmer fondenes bæredygtige mål, vurderer Søren Larsen, at fondene til fulde lever op til EU's krav til mørkegrønne produkter.

"Vi har dykket ned i reguleringen, vi har anvendt lovteksten, vi har anvendt et benchmark, som er lavet i overensstemmelse med kravene i benchmarkforordningen fra EU, og derudover er produkterne Svanemærkede, og vi har også lagt vores egne udelukkelser oveni," siger han og fortsætter:

"Hvis det på nogen måde er muligt at lave et passivt produkt, der kan kategoriseres som et artikel 9-produkt, er det sådan, som vi har lavet det," siger Søren Larsen.

Kunderne har da også taget godt imod produktet, fortæller han og tilføjer, at Nykredit naturligvis er lydhøre, hvis Finanstilsynet måtte have en anden mening.

"Vi er transparente om vores løsning, og vi er altid lydhøre overfor ønsker. Men det her er vores absolut bedste bud," siger han.

Danske Bank sælger sorte olieselskaber til klimabevidste kunder

Danmarks grønneste fonde investerer i russisk gas, mineselskaber og tech 

Merkur frygter greenwashing i nye mørkegrønne investeringsfonde