FinansWatch

Bank of America løfter bundlinjen med 58 procent

Den amerikanske storbank Bank of America har i tredje kvartal forbedret bundlinjen markant i forhold til sidste år.

Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181

Bank of America kom ud af tredje kvartal med et overskud på 7,7 mia. dollar.

Det er 58 pct. bedre end året før, fremgår det af bankens regnskab torsdag.

Det justerede resultat per aktie opgøres til 0,85 cent mod estimeret 0,71 cent af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Bankens samlede indtægter steg i perioden til 22,8 mia. dollar fra 20,3 mia. dollar. Herunder steg nettorenteindtægterne med 10 pct. til 11,1 mia. dollar.

Regnskabet er positivt påvirket af en forbedring på nedskrivningsposten på 2,0 mia. kr. fra samme kvartal sidste år - til en indtægt på den post på 624 mio. dollar i kvartalet.

Det skyldes, at banken i kvartalet har kunnet tilbageføre hensættelser på 1,1 mia. dollar efter en forbedring i aktivkvaliteten.

Investorerne reagerer umiddelbart positivt på regnskabet med en stigning i formarkedet på 2,5 pct.

Mere fra FinansWatch

Nykredit betaler erstatning til swapkunder

Der blæser nye vinde hos Nykredit, når det kommer til en lang række kunder med en renteswap. Finanskoncernen udbetaler erstatning til kunderne for de tab, som Nykredit selv har påført dem.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs