FinansWatch

Hübbe: Flot resultat for den nye forretning i Sverige og Norge

De nye forretninger i Sverige og Norge har leveret flot, lyder det fra adm. direktør Morten Hübbe fra Tryg.

Morten Hübbe er adm. direktør i Tryg. I september besøgte han forretningen i Norge. | Foto: FinansWatch/Joar Grindheim

Trygs nyerhvervede forretning i Sverige og Norge har præsteret et rigtigt flot resultat i tredje kvartal, selvom en stor vejrbegivenhed i svenske Gävle resulterede i store erstatningsudbetalinger i perioden.

Det siger Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, i et interview med MarketWire efter forsikringskoncernens regnskab for tredje kvartal.

Kvartalet er det første, hvor Codan Norge og Trygg-Hansa, som Tryg overtog som led i opkøbet af RSA's nordiske aktiviteter, indgår fuldt konsolideret.

"Den nye forretning i Sverige og Norge vokser på toplinjen med 5 pct., hvilket er klart højere end de forrige år, og leverer et forsikringsteknisk resultat 519 mio kr i kvartalet, til trods at der faktisk er nedbørsskader i Sverige for 149 mio. kr."

"Det er et flot resultat for den nye forretning i Sverige og Norge, og en super flot og positiv start i den nye familie," siger Morten Hübbe.

Det samlede resultat efter skat på 457 mio. kr. fra Codan Norge og Trygg-Hansa indgår i Trygs investeringsresultat, da forretningen først bliver indregnet i forsikringsdriften, når adskillelsesprocessen fra RSA er gennemført i 2022.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs