FinansWatch

Arbejdet med sociale medier hjælper Vestjysk Bank til at vinde digital pris

Vestjysk Bank har vundet prisen som Årets Digitale Finansvirksomhed 2021 blandt de mellemstore pengeinstitutter. Det skyldes blandt andet bankens arbejde med sociale medier.

Vestjysk Bank er blevet kåret som årets digitale virksomhed for mellemstore pengeinstitutter. | Foto: Dorthe Bach

Det blev Vestjysk Bank, som løb med titlen som Årets Digitale Finansvirksomhed 2021 blandt de mellemstore pengeinstitutter. Middelfart Sparekasse og Jutlander Bank var også nominerede i kategorien.

Vinderen blev offentliggjort tirsdag ved den årlige prisuddeling, som FinansWatch og analysehuset Wilke afholder.

Vestjysk Bank har blandt andet vundet på grund af sit arbejde med de sociale medier, ligesom også den digitale kommunikation bliver fremhævet i den rapport, som FinansWatch og Wilke har lavet om finansvirksomhedernes arbejde med det digitale område.

Netop de to ting arbejder man meget med i Vestjysk Bank, sagde Per Skaaning, der er konceptdirektør, ved prisuddelingen.

"For os er tillid også nærvær, og vi bruger meget de digitale kanaler til at skabe nærvær," forklarede han.

Vestjysk Bank får desuden ros for sit interne arbejde med automatisering og kunstig intelligns, arbejdet med strategien på det digitale område og for indsatsen om kunde- og forbrugerindsigter.

Gode kundeløsninger

Middelfart Sparekasse gik dog ikke tomhændet hjem, da banken løb med prisen for Bedste Digitale Kundeløsninger. Det udløste stor jubel fra et mødelokale i Middelfart, hvor resten af deltagerne på den digitale konference kunne se, at der blev fyret en konfettikanon af med guldkonfetti for at fejre prisen.

Sparekassen kunne tage stikket hjem på grund af sin mobilbank, ligesom også dens innovationsevne, hjemmesiden og arbejdet med de sociale medier har trukket op i bedømmelsen.

"For Middelfart Sparekasse handler det om den gyldne middelvej. Vi skaber relationen i mødet med kunderne - det sætter vi stor pris på - men vi vedligeholder den og styrker den digitalt, og det gør vi blandt andet på de sociale medier," lød det fra Middelfart Sparekasse.

Undersøgelsen bag kåringen er en del af rapporten "Digital Finans 2021", der udgives af FinansWatch i samarbejde med Wilke. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat.

Læs gratis preview af rapporten her:

https://insight.finanswatch.dk/rapporter/2021/digital-finans/

Læs mere om FW Insight her

https://insight.finanswatch.dk/

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs