FinansWatch

DAB opjusterer for fjerde gang i år

For fjerde gang i år opjusterer DAB nu forventningerne til helåret.

Foto: PR/Danske Andelskassers Bank

Danske Andelskassers Bank opjusterer nu for fjerde gang forventningerne til helåret.

Banken forventer nu et resultet før skat i intervallet 130- til 170 mio. kr. mod tidligere 110- til 160 mio. kr. Det fremgår af en børsmeddelelse.

Banken fastholder det ledelsesmæssige skøn vedrørerende COVID-19 på 40 mio. kr.

"Vi oplever forsat høj aktivitet på alle forretningsområder. Samtidig har vi fortsat ikke set væsentlige økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19 hos vores privat- og erhvervskunder, hvilket er en medvirkende årsag til, at vi forsat har et lavere nedskrivningsniveau end forventet," udtaler adm. direktør Jan Pedersen.

Forventningerne til basisindtjeningen fastholdes i niveauet 70- til 110 mio. kr.

Opjustering var ventet

I slutningen af august kom DAB med halvårsregnskab, og dengang var det lige ved, at forventningerne til helåret var indfriet. Før skat lød resultatet ved halvåret på 124 mio. kr.

Da FinansWatch dengang spurgte Jan Pedersen, om ikke han skulle melde nok en opjustering, lød det:

"Det må vi se ad. Vi har opjusteret tre gange, og vi vil gerne være sikre på regnskabet frem mod 31. december. Det er den vigtigste dato for en børsnoteret bank. Vi ser tingene ad de næste par måneder."

DAB kan stort set sætte flueben ved 2021-forventningerne efter første halvår

DAB vender rød bundlinje til sort efter plus på kursreguleringer 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs