Det er hverken Finanstilsynets eller fit & proper-reglernes skyld, at finanssektoren har svært ved at finde egnede topledere. Det ansvar ligger hos bestyrelserne i de enkelte institutter, og det ansvar har de svigtet.

Det mener Jesper Berg, der er adm. direktør i Finanstilsynet. Budskabet blev leveret onsdag ved konferencen Bank & Tilsyn, der er arrangeret af Relevent og Camphausen & Co Advokatfirma i samarbejde med FinansWatch.

Tilsyndirektøren retter en skarp kritik mod bestyrelserne i de danske pengeinstitutter, som han mener ikke har formået at løfte opgaven med at sikre, at der er en plan for generationsskifte - en såkaldt successionsplan - for ledelsen.

"Successionsplanlægningen i den finansielle sektor har været alt for dårlig. Man har ikke tænkt over, hvordan man kunne løfte folk til at tage større stillinger, og det gælder såvel i de små institutter som i store," siger Jesper Berg.

Han nævner ingen navne, men et kig rundt i finanssektoren viser, at generationsskifte er en presserende problemstilling. I december viste en optælling, at 24 pct. af de samlet 90 direktionsmedlemmer i danske pengeinstitutter allerede havde holdt deres 60-års fødselsdag.

Manglende succession - ikke fit & proper - skader rekruttering

Tilsynets fit & proper-vurderinger er blevet et højaktuelt emne igen, efter Finanstilsynets opsigtsvækkende afvisning af Jyske Banks nye ledelsesmedlem Lars Steensgaard Mørch i sidste uge.

Et af de kritikpunkter, som er blevet fremhævet igen og igen, er, at fit & proper-reglerne svækker bankernes evne til at rekruttere kvalificerede folk til topledelsen, og at Finanstilsynets afslag i fit & proper-vurderinger kan blokere for, at de dygtigste folk bliver ansat.

Et eksempel er den tidligere Danske Bank-direktør Jacob Aarup-Andersen, som bestyrelsen i Danske Bank vurderede var den bedst egnede til jobbet som adm. direktør, men som i 2018 blev afvist af Finanstilsynet på grund af manglende erfaring.

Uden at henvise til konkrete sager afviser Jesper Berg dog, at fit & proper-reglerne står i vejen for bankernes rekruttering.

"Problemet er ikke fit & proper-reglerne. Det væsentligste problem er først og fremmest den manglende successionsplanlægning i finanssektoren. Derudover har mange bestyrelser været bekymret for at tage folk ind fra de største banker, fordi de er bange for at tage folk ind, som har noget med i bagagen," siger Jesper Berg.

En andet kritikpunkt, der er blevet fremført, er at fit & proper-reglerne spænder ben for, at flere kvinder når til tops i sektoren. Den bekymring deler Jesper Berg heller ikke. Han fremhæver, at kønsfordelingen har været skæv, længe inden reglerne blev indført.

"Man kan kigge på kønsfordelingen og konstatere, at den har været rædderlig siden Ruder Konges tid," siger han og fortsætter:

"Vi er ikke enige i, at fit & proper-reglerne er med til at skabe det her problem."

Branche præget af stærke direktører

Men det kan få negative konsekvenser, hvis et pengeinstitut ikke planlægger successionen i tide. Det taler for nødvendigheden i at være på forkant, og kigger man til USA, ser billedet også helt anderledes ud. 

"I amerikanske virksomheder har man som hovedregel to mennesker, der kan træde ind i ledende stillinger med relativt kort varsel. Men vis mig de danske pengeinstitutter, der for nogle år siden kunne stille med to mennesker til en toppost. Det har man ikke forberedt, og der er flere konkrete tilfælde, hvor de her kandidater har manglet," siger Jesper Berg.

Jesper Berg peger på særligt én væsentlig årsag til, at det forholder sig anderledes med successionsplanlægningen i Danmark, og det er magtfordelingen imellem direktionen og bestyrelsen.

"Hvilken interesse har direktøren i, at der sidder en person, som kan overtage hans job? Og er bestyrelsen stærk nok til at sikre, at successionsplanlægningen finder sted," fremhæver Jesper Berg.

Det er velkendt, at flere banker og sparekasser ledes af magtfulde direktører under relativt svage bestyrelser. Et illustrativt eksempel fra nyere tid er den spektakulære magtkamp, der fandt sted i Sydbank i 2019.

Her skrev flere medier, at bestyrelsen forsøgte at afsætte adm. direktør Karen Frøsig. Men udfaldet blev i stedet, at fire medlemmer af bestyrelsen trak sig, herunder daværende formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo.

Bevægelse i den rigtige retning

Jesper Berg noterer sig, at der er sket en forbedring de senere år, men at der stadig er mange pengeinstitutter, der ikke kan stille med en, to eller tre kandidater. Og det ansvar ligger hos bestyrelsen.

"Det er et ansvar, man er gået i gang med at påtage sig nu, men det er ikke noget, man historisk har påtaget sig i tilstrækkeligt omfang. Det er en fejl," siger han.

Han håber dog, at kravene om fit & proper kan tvinge bestyrelserne til at tænke i successionsplanlægning, så der altid er en eller flere, der kan træde ind i stedet for direktøren, hvis det bliver nødvendigt. Og der er sket en forbedring de senere år, fortæller han.

"Der er heldigvis undtagelser og en mere generel bevægelse i den rigtige retning. Der var en direktør, der for nylig sagde meget eksplicit til mig, at hans vigtigste succeskriterium var at have to-tre kandidater internt, der kunne overtage jobbet efter ham. Det er en modenhed, man historisk ikke har set i den danske finansielle sektor."

Overfor FinansWatch afviser Jesper Berg heller ikke, at overvågningen med successionen i bankerne kan blive en opgave for Finanstilsynet. Men han mener, det i udgangspunktet er og bør det være bestyrelsens ansvar.

"Man kan diskutere, om tilsyn med successionsplanlægning også er en opgave, som Finanstilsynet skal prioritere. Det kunne det godt være, men det ville være i grelle tilfælde."

AL-direktør er et struktureret energibundt med topchef-drømme: "Jeg har altid været meget ambitiøs"

Vendsyssel og Jutlander slår 150 års historie sammen i et spritnyt institut