FinansWatch

Efter måneders ventetid: Minister og opposition var uenig om præmis for negative renter i bankerne til samråd

Debatten om de negative renter fik for alvor rum til at udspille sig torsdag, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) var kaldt i samråd i Folketingets erhvervsudvalg. Det stod hurtigt klart, at der var uenighed om præmissen for de negative renter mellem ministeren og lederen for Liberal Alliance.

Foto: Jens Dresling

Er de negative renter i banken et produkt af Nationalbankens negative renter? Det var omdrejningspunktet for den stridighed, der fandt sted mellem erhvervsminister Simon Kollerup (S) og oppositionen under torsdagens længe ventede samråd i Folketingets erhvervsudvalg.

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh (LA) førte an i samrådet, han havde indkaldt ministeren til, i en debat, der blev afbrudt af muntre jokes og spydigheder. Det var særligt en uenighed om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem renteniveauet i Nationalbanken, og hvad en bank beslutter at gøre overfor sine egne kunder, der fyldte i debatten. For her er erhvervsministeren og LA-lederen uenige om præmissen.

"Jeg er blevet forarget over, at man påstår at bankerne er grådige og gør noget moralsk forkasteligt, selvom de egentlig bare følger et renteniveau hos Nationalbanken. Ministerens påstand om, at der ikke er en sammenhæng, er blevet irettesat af ministerens egne myndigheder, Nationalbanken, Konkurrence- og forbrugsstyrelsen, en lang række direktører i landets banker, herunder arbejdernes landsbank og en lang række eksperter, forskere og professorer i det her land," sagde Alex Vanopslagh, inden han fortsatte:

"Det er simpelthen ministeren, der har forstået, hvordan den pengepolitiske transmissionsmekanisme fungerer i Danmark. Det er bekymrende, at de alle tager fejl, og det er bekymrende, at vi lærer vores børn noget forkert i folkeskolen".

Uenighed om præmis

Samrådet i erhvervsudvalget skulle have fundet sted 1. juni, men det blev udskudt til torsdag. Under samrådet var der - ud over Simon Kollerup og Alex Vanopslagh, der stod bag indkaldelsen - Torsten Schack Pedersen (V), Mona Juul (K), og Hans Christian Skibby (DF) til stede.

For at illustrere sin pointe læste Vanopslagh op fra undervisningsmateriale udarbejdet af Nationalbanken, der bliver brugt i folkeskolen.

"De renter, som bankerne tilbyder på lån og indlån, fastsætter bankerne selv, men de følger typisk Nationalbankens pengepolitiske rente ret tæt, og Nationalbankens renter følger typisk renterne fra Den Europæiske Centralbank af hensyn til Danmarks fastkurspolitik."

Og netop denne udsnit opfattede de to politikere vidt forskelligt. For hvor LA-lederen udleder, at der er en sammenhæng mellem renten i Nationalbanken og bankernes negative renter, mener erhvervsministeren, at det netop illustrerer, at bankerne træffer et valg, om de ønsker at følge Nationalbankens renteniveau.

"Jeg ved ikke, hvilket klassetrin, det er egnet til, men jeg er ikke sikker på, at hr. Alex Vanopslagh ville være gået videre til næste klassetrin, hvis han havde udlagt Nationalbankens materiale på den måde, han lige har gjort i samrådet her. For der står jo præcis det samme, jeg siger," svarede Simon Kollerup.

"Det er bankerne i det her land, der ud fra deres eget valg, bestemmer hvad renterne skal være på deres indlånskonto overfor deres privatkunder. Der er ikke nogen diktat. Der er ikke noget påbud, ikke nogen naturlov om, at fordi Nationalbanken sætter en bestemt grænse, så skal man partout gøre det samme."

Et aktivt valg

Udover at hive undervisningsmateriale fra folkeskolen ind i debatten præsenterede Alex Vanopslagh en graf, der viser, at bankernes renter - både for privat- og erhvervskunder - siden 2003 har fulgt udviklingen i Nationalbankens rente. Når renten er gået op i Nationalbanken, er bankernes rente gået op og omvendt, hvis renten er gået ned. Også det fordrede uenighed mellem de to politikere, da Simon Kollerup mener, at selvom grafen viser, at de følger hinanden, så er renterne ikke i et 1:1 forhold, hvilket viser, at bankerne træffer et valg om, hvor de vælger at sætte deres renter.

Og netop det aktive valg bankerne træffer, går igen i Simon Kollerups forklaringer for, hvorfor han mener, at bankerne er grådige, når de vælger at sænke grænserne for de negative renter.

"Der er blevet peget på, at bankerne betaler negative renter, hvis de sætter overskydende indlån i Nationalbanken eller på pengemarkedet. Det er isoleret set korrekt. Det er jeg selvfølgelig fuldt ud bevidst om. Det er til gengæld en alt for forsimplet måde at se en samlet debat om negative renter på," sagde erhvervsministeren.

Simon Kollerup fortsatte derefter med at forklare, at han mener, at det ikke er nok at forholde sig til bankernes indlånsmarginal, der måles op mod indskudbevisrenten i Nationalbanken, for bankerne har andre placeringsmuligheder og behøver derfor ikke sætte pengene i Nationalbanken, hvor de får negative renter.

"De har for eksempel mulighed for at anvende indlån til at nedbringe lang og dyr gæld. På den måde har indlån en fundingmæssig værdi for bankerne. Det er en relativt billig måde at skaffe sig såkaldt 'lange penge' på," sagde ministeren.

Derudover lagde Simon Kollerup vægt på, at bankerne også kan benytte indlånet til at investere pengene, og at bankerne vil have mere erfaring med og risikoappetit på investering end de danske bankkunder.

Bankerne har klaret det i syv år

Simon Kollerup mener endvidere, at fordi bankerne i perioden fra 2012 til 2019 ikke har opkrævet negative renter på trods af et negativt rentemiljø i Nationalbanken, og at det ikke er gået udover bankernes indtjeningsgrad, vidner det om, at bankerne ikke har behov for at opkræve negative renter fra deres kunder. Også her var uenigheden larmende.

"Spol tiden tilbage til den lange periode fra 2012 til 2019. Den danske banksektor har kunnet drive en forretning med milliardoverskud. Var der negative renter i Nationalbanken der? Ja, det var der. Havde bankerne i den periode valgt at lave negative renter overfor deres privatkunder? Nej, det havde de ikke. Fungerede fastkurspolitikken og transmitionsmekanismen? Yes, det gjorde den. Det, der er kernen, er, at kongerigets banker har en valgmulighed. De har benyttet den før, de kan benytte den igen," sagde ministeren i sit svar til Alex Vanopslagh.

Erhvervsministeren mener desuden, at det er på sin plads, at Nationalbanken har negative renter, fordi den fastsætter sine renter efter Den Europæiske Centralbank. Og fordi fastkurspolitiken har fungeret tidligere, vil den fortsat fungere.

Politik eller teknik

Alex Vanopslagh forsøgte at få ministeren til at forklare den pengepolitiske transmissionsmekanisme under flere spørgsmål, men det afviste erhvervsministeren at gå ind i.

"Lad os prøve at holde os til politikken i det her, hr. Alex Vanopslagh. For jeg går ud fra, at det er politik og ikke teknik, der skiller os her. For transmissionsmekanismen fungerer. Så bekymringen for den er på plads. Og den fungerer også, når bankerne ikke påfører negative renter på deres privatkunder," sagde Simon Kollerup og fortsatte:

"Jeg håber, at tiden vil vise, at det var her vi landede, inden det på et eller andet tidspunkt begynder at gå op igen med de negative renter. Jeg kan ikke forstå, at det for LA ikke er en bekymring om bankkunderne og den tillid til hele den struktur, der er omkring det finansielle system."

Men endnu engang var de to politikere uenige om præmisen.

"Ministeren snakker om tilliden til banksektoren. Det er jo ikke det forhold, om vi har fastkurspolitik i Danmark, og at bankerne følger renteniveauet i Nationalbanken, der underminerer danskernes tillid til bankvæsenet. Det er derimod, når ministeren siger, at det er et udtryk for grådighed. At det ikke er en naturlig sammenhæng. Når man påstår noget usandt," sagde Alex Vanopslagh.

 

Over halvdelen af landets banker har samme grænse for negative renter

Finansforbundet går i rette med ministers kritik af negative renter

Simon Kollerup "er åben" for privatkonti i Nationalbanken

Støtteparti afviser at blande sig i bankers renter

Trods negative renter står rekordmange penge i banken

 

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Ny låntype fra Totalkredit runder skarpt hjørne

Med udlån for over 5 mia. kr. i fastforrentet 1,5 pct.-lån med afdragsfrihed i 30 år kommer boligejere fri af risiko for indlåsning hos Totalkredit. Realkredit Danmark har fortsat det største udlån i den relativt nye lånetype på tværs af rentesatser.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs