FinansWatch

Banksektor sendes op i grønt aktiemarked

Europæiske bankaktier stiger efter fremrykket renteprognose fra den amerikanske centralbank.

Foto: Mogens Flindt

De europæiske aktiemarkeder ligger i grønt torsdag middag, efter en noget svingende uge.

Det sker, efter at den amerikanske centralbank har meldt om fremrykkelse af sin prognose for renteforhøjelser til 2023 mod tidligere 2024, hvilket har gjort investorerne usikre på centralbankens holdning til fortsat stimulering af økonomien.

Samtidig holder Den Europæiske Centralbank, ECB, stadig fast i den lempelige pengepolitik.

"Da ECB forbliver overbevist om, at det ikke er tid til at overveje at trække den pengepolitiske støtte tilbage, forventer vi ikke onsdagens fald vil vil blive en tendens," siger Charalambos Pissouros, der er senior markedsanalytiker hos JFD Grouptil Reuters.

Torsdag er der rigtignok også grønt på markederne. Det paneuropæiske Stoxx 600 stiger 0,8 pct., mens det tyske Dax-indeks stiger 0,7 pct. Det franske CAC 40 går ligeledes frem med 0,9 pct., mens det britiske FTSE 100 også er i et plus på 0,3 pct.

Bankerne ligger godt på markederne og stiger. Banco Santander stiger 1,2 pct., mens BNP Paribas stiger 1,1 pct.

I virksomhedsnyheder springer den schweiziske producent af laboratorieinstrumenter, Tecan Group, 11,3 pct. til rekordhøjde.

Det sker, efter at virksomheden har meldt ud, at den vil opkøbe amerikanske Paramit Corp, der laver medicinske apparater for 1 mia. dollar.

Til gengæld er aktien i norske Kahoot! faldende. Den spilbaseret læringsplatform, hvor brugerne blandt andet kan lave deres egne quizzer, går tilbage på børsen i Oslo torsdag 7,3 pct. til 54,80 norske kr.

Det sker efter nyheden om, at selskabets storaktionær, Jan Haudemann-Andersen gennem selskabet Datum onsdag solgte 12 mio. aktier.

Ligeledes er der fald til Siemens, mens selskabets holder kapitalmarkedsdag. Siemens venter nu en sammenlignelig årlig omsætningsvækst på 5-7 pct. mod en tidligere forventning om en vækst på 4-5 pct over en cyklus på 3-5 år.

Siemens melder desuden om et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 3 mia. euro, som påbegyndes i det kommende regnskabsår og løber frem til 2026.

Aktien falder 0,7 pct til 136,3 euro

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Ny låntype fra Totalkredit runder skarpt hjørne

Med udlån for over 5 mia. kr. i fastforrentet 1,5 pct.-lån med afdragsfrihed i 30 år kommer boligejere fri af risiko for indlåsning hos Totalkredit. Realkredit Danmark har fortsat det største udlån i den relativt nye lånetype på tværs af rentesatser.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs