Tænketank: Boligboble er fake news

De seneste års prisstigninger på boligmarkedet har fået både Nationalbanken, Finanstilsynet og professor Jesper Rangvid til at advare om udviklingen. Men ifølge Realkredit Danmark og tænketanken Boligøkonomisk Videncenter er det "fake news" at tale om boligbobler og generationstyveri, skriver Finans.
Beregninger fra Realkredit Danmark viser, at boligbyrden - altså den andel af en families disponible indkomst, der bruges på boligen - er 39 pct. i øjeblikket, og dermed under det historiske gennemsnit.
Curt Liliegreen, der er projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, påpeger, at også vismændene har peget på, at boligbyrden er lav. Og dermed er der altså ikke tegn på en boble, mener han.
"Jeg er glad for, at vismændene nu også understreger det, for det er med til at understrege over for befolkningen, at der florerer en del fake news om boligmarkedet om generationstyveri og boligbobler. Men sandheden er altså, at det faktisk er nemmere for eksempelvis unge at købe bolig i dag end tidligere," siger Curt Liliegreen.
Nordea ser rentestigning på 0,5 pct.point udløse prisfald på 2,4 pct. på boliger