FinansWatch

Verdensbanken hæver prognose for global vækst

Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, også kendt som Verdensbanken, hæver nu sin prognose for verdensøkonomien i 2021 betydeligt. (Opdateret)

Foto: MARTIN POLLARD/REUTERS / X06666

Verdensbanken hæver nu sin prognose for den globale vækst i år til 5,6 pct. fra tidligere 4,1 pct. forudset i januar.

Til sammenligning venter Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, en vækst i den globale økonomi i 2021 på 5,8 pct.

Verdensbanken skriver i sin nye prognose, at det er det stærkeste opsving efter en krise i 80 år.

Det er især de større økonomier, der driver væksten, påpeges det, da mange udviklingslande fortsat kæmper med coronapandemien og dens følger.

"Mens der er gode tegn på den globale genopretning, så påvirker pandemien fortsat fattigdom og ulighed hos mennesker i udviklingslandene," siger Verdensbankens præsident, David Malpass, i en kommentar til prognosen.

"En globalt koordineret indsats er afgørende for at fremskynde blandt andet distributionen af vacciner og lempelser i gælden især for lavindkomstlande. Efterhånden som krisen letter, skal beslutningstagere tage fat på pandemiens varige virkninger og tage skridt til at anspore en grøn og modstandsdygtig vækst, samtidig med at den makroøkonomiske stabilitet beskyttes," siger han.

Væksten i USA ventes at lande på 6,8 pct. i år mod tidligere estimeret 3,5 pct. I euroområdet ses væksten lande på 4,2 pct. mod tidligere 3,7 pct. Og den kinesiske økonomi ses vokse med 8,5 pct. mod tidligere 7,9 pct.

I 2022 ventes den globale vækst at lande på 4,3 pct., hvilket er 0,5 procentpoint højere end i prognosen fra januar.

Danske Bank forventer rentesænkning fra Nationalbanken

Nationalbanken ser størst risiko for buldrende inflation i USA 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs