FinansWatch

Kun hver tiende indlånskrone er placeret i Nationalbanken

Pengeinstitutternes fortælling om, at de også selv betaler negativ rente af kundernes indlån i Nationalbanken, er kun en del af sandheden. Mindre end en tiendedel af indlånet er nemlig placeret i Nationalbanken.

Bankerne har langt fra hele deres indlån placeret i Nationalbanken, som i øjeblikket har midlertidigt til huse på Østerbro. | Foto: Jens Dresling

Styringsrenten, som er den rente, bankerne betaler for at opbevare penge i Nationalbanken, har været negativ stort set uden afbrydelse siden 2012. Og siden 2015 har den været -0,5 pct. eller lavere.

Det lyder derfor intuitivt rigtigt, når bankerne siger, at grunden til at kunderne skal betale negative renter af deres indlån, er fordi bankerne jo også betaler negativ rente i Nationalbanken.

Men det er kun en lille del af sandheden - omkring en tiendedel af den, for at være mere præcis. For Nationalbanken er ikke det eneste sted, bankerne kan placere indlånsformuen, og 0,5 pct. er derfor ikke bankernes reelle renteomkostning.

Kun 8,4 pct. af bankernes samlede indlån var i 2020 placeret på foliokonti eller som indskudsbeviser i Nationalbanken. De resterende 91,6 pct. af indlånet var lånt ud til kunder og andre banker, deponeret som almindelige kontanter eller placeret i obligationer, statsobligationer og aktier.

 

Kommunikationen har fejlet

Mindre end en tiendedel af kundernes indlån i bankerne koster således bankerne 0,5 pct. i rente. Til gengæld er der reelle omkostninger forbundet med at håndtere kundernes indlån, som ikke blot er omkostningen ved at placere en del af overskudslikviditeten til Nationalbankens toneangivende rente, og det er den fortælling, bankerne burde have fortalt for længe siden, mener bankanalytiker Nicholas Rohde, der er direktør og ejer af BankResearch

"Det er der, kommunikationen svigter. Bankerne bliver pålagt negative renter på deres indestående i Nationalbanken, men det er jo et relativt lille beløb i forhold til deres samlede indlån. Så når de opkræver negativ rente af en del af kundernes indlån, som er større end bankernes eget indestående i nationalbanken, så vil det give en positiv indtægt. Det burde de have kommunikeret tidligere," siger han.

Hvad bankernes interne rente er, varierer fra bank til bank, og det er ikke et tal, bankerne deler frivilligt, da det betragtes som en væsentlig forretningshemmelighed. Men ser man på Tommorow/next-renten, som afspejler den rentesats, bankerne betaler, når de låner penge ud til hinanden, ligger den aktuelt på -0,37 pct. - noget lavere, end hvad det koster at placere penge i Nationalbanken.

En træls reference

Bankforsker Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, mener også at branchen har, om ikke et forklaringsproblem, så et kommunikationsproblem.

"De kan godt sætte penge i Nationalbanken, men det er jo ikke der, de placerer alle pengene. Derfor er det træls, at Nationalbanken er deres eneste reference," siger Lars Krull.

For nylig kaldte erhvervsminister Simon Kollerup (S) bankerne grådige for at opkræve negative renter, og siden har Forbrugerrådet Tænk appeleret til, at konkurrencemyndighederne undersøger bankernes påfaldende enslyende rentesatser - et forhold, som dog ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke nødvendigvis er problematisk.

Lars Krull var tidligt ude med kritik af ministerens udtalelser, men han mener også, at området bør være konkurrenceudsat.

"Jeg har hele tiden kaldt på, at det område selvfølgelig bør være konkurrenceudsat, og noget, der kan minde om samordnet praksis, ser ikke ser godt ud," siger Lars Krull.

Jyske Bank har mindst i Nationalbanken

Generelt har de større pengeinstitutter placeret en mindre del af deres indlån i Nationalbanken end de små pengeinstitutter.

Data fra Bankresearch viser, at 8,9 pct. af gruppe 1-institutternes indlån var placeret i centralbanker og hos kreditinstitutter i 2020, mens andelen for gruppe 4-institutterne var 26 pct.

Danmarks næststørste bank, Jyske Bank, er en af de banker, der har et meget lille tilgodehavende i centralbanker og hos andre kreditinstitutter.

Her løb indlånet i 2020 op i 132,7 mia. kr., mens blot 2 mia. kr. var placeret i centralbanker og kreditinstitutter, svarende til 1,6 pct. af det samlede indlån.

Sænker rente trods indlånsunderskud

Alligevel har Jyske Bank igennem hele perioden med negative renter været blandt de første til at stramme renteskruen overfor kunderne ved dels at sænke rentesatsen og dels grænsen for, hvornår kunder rammes af negative renter.

Hvordan kunderne ser på det er én ting, men fra et aktionærsynspunkt bør man være tilfreds, mener Nicholas Rohde.

"Efter min bedste opfattelse driver Jyske Bank en god forretning. Jeg synes, de har været front runners på mange punkter, og man må sige, at det, de gør for at hæve indtjeningen, er fornuftigt," siger han.

Jyske Bank er sammen med Ringkjøbing Landbobank også en af de få banker i landet, der stadig har et indlånsunderskud, mens de andre store banker har mere indlån end udlån - og flere steder betydeligt mere.

At de to banker har kunnet bevare indlånsunderskuddet kan hænge sammen med, at de har været relativt hurtige til at sænke deres grænser og rentesatser, mener Nicholas Rohde. De bruger i højere grad obligationer til at placere deres overskudslikviditet i, hvilket måske er mere rentabelt, men ikke nødvendigvis mindre risikofyldt.

"Hvis man som alternativ til indlån investerer i obligationer, så påtager man sig alt andet lige en kursrisiko, man ellers ikke ville have haft. I Jyske Bank er renterisikoen stigende, men den er dog stadig mindre end i mange andre store banker," siger Nicholas Rohde.

Lunar får 10-15 gange flere kunder end normalt efter melding om positiv rente

Konkurrencerådet blåstempler bankers fælles fodslag om negative renter 

Mere fra FinansWatch

Blackrock udpeger Christian Hyldahls efterfølger i Norden

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock har i Elisabeth Sterner fundet en afløser på posten som country manager for Norden efter at danske Christian Hyldahl er rykket op i hierarkiet som chef for Blackrocks europæiske forretning.

Tyskland vinder armlægning om ny ESMA-chef

EU's medlemslande er efter lang tids stridigheder blevet enige om, hvem de gerne vil pege på som ny chef for det magtfulde markedstilsyn ESMA. Nu udestår en enkelt godkendelse.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs