FinansWatch

Bank of Ireland stiger efter forhandlinger med finanskoncern

Investorerne sender fredag Bank og Ireland-aktien i vejret efter meldinger om at banken er ved at overtage de irske aktiviteter i belgiske KBC Group.

Foto: CLODAGH KILCOYNE/REUTERS / X03756

Den irske storbank Bank of Ireland er tilsyneladende langt i forhandlingerne om at overtage den belgiske finanskoncern KBC Groups irske bankaktiviteter.

Det skriver The Irish Times fredag med henvisning til kilder fra begge lejre, der skulle bekræfte det.

Siden er Bank of Ireland strøget til tops i det brede Stoxx 600-indeks.

KBC Group Ireland har vedligeholdte udlån for i alt 8,9 mia. euro og værdiforringede udlån for 1,4 mia. euro. Det svarer til en 12,6 pct. andel af det irske realkreditmarked.

Skulle frasalget af finanskoncernens aktiviteter på det irske bankmarked træde i kraft, vil der blot være tre eksisterende banker tilbage i den irske banksektor, oplyser mediet.

Investorerne har fredag sendt aktien 6,7 pct. højere til 4,32 euro.

Mere fra FinansWatch

Valgkampen var smal og hård - nu skal bestyrelsen i P+ have fokus på hele medlemsskaren

Uenighed er en del af et sundt medlemsdemokrati, men når man samles i en bestyrelseslokale er der ikke plads til særinteresser. I stedet skal fokus være på hele medlemsskaren. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i pensionskassen P+, Kim Duus, der efter en konfliktfyldt valgkamp til fire poster i pensionskassens bestyrelse nu skal have skabt fælles fodslag.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs