FinansWatch

Citi vil lade ansatte arbejde hjemme to dage om ugen efter coronakrisen

De fleste medarbejdere i Citi vil ikke vende tilbage til normalen efter coronakrisen, lyder det fra dem amerikanske storbanks nye chef.  

Coronapandemien har betydet, at bankerne i højere grad har fået øjnene op for hjemmearbejde. | Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Da den nye adm. direktør i Citi, Jane Fraser, der tiltrådte i begyndelsen af måneden, i mandags talte til sine ansatte, var beskeden klar. I fremtiden – når coronapandemien i højere grad hører fortiden til – behøver ansatte i den amerikanske storbank kun at møde ind på kontoret tre dage om ugen.

Det skriver mediet Financial News på baggrund af et memo, mediet har set.

"Pandemien har strukket vores kapacitet til at tænke innovativt og til at løse problemer. Den har åbnet døre til nye måder at tænke på og har vist, at vi er i stand til at tilpasse os og endda blomstre i modgang," skriver Jane Fraser i memoet til storbankens 210.000 ansatte.

Selvom nogle roller vil kræve fysisk tilstedeværelse på kontoret, fremgår det af memoet, at den fysiske arbejdsplads i højere grad skal være et sted, der ”promoverer samarbejde, faciliterer mentorskab og hjælper med at forene teams,” skriver Jane Fraser i memoet.

Ifølge Financial News er Citi den første internationale storbank, der har erklæret, at fysisk tilstedeværelse ikke er alfa og omega i fremtidens arbejdsliv.

Danske Bank giver 8000 kr. til ansattes hjemmekontor

Finansansattes trivsel er på laveste niveau under nedlukningen

Goldman Sachs giver medarbejdere en halv fridag til at blive vaccineret 

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs