FinansWatch

Regeringen forlænger lånetilbud til virksomheder gennem EKF og Vækstfonden

EKF og Vækstfonden har tilbudt lån og garantier til coronaramte virksomheder under krisen. Den mulighed er netop blevet forlænget til slutningen af april.

Rolf Kjærgaard er direktør i Vækstfonden. | Foto: PRVækstfonden

Gennem det seneste års tid har virksomheder gennem Vækstfonden og EKF fået mulighed for at optage lån eller få stillet garantier til rådighed for at få likviditet til at klare krisen.

Ordningen stod egentlig til at udløbe 28. februar, men er nu blevet forlænget til 30. april. Og det vækker ifølge en pressemeddelelse glæde hos EKF og Vækstfonden.

"Med garantierne kan vi komme bredt ud i markedet og være med til at spænde et sikkerhedsnet ud under coronaramte virksomheder," siger Senior Vice President for Vækstfondens udlånsforretning, Jens Mølby, i pressemeddelsen og fortsætter:

"Coronaen har desværre ikke sluppet sit tag i os endnu, og derfor er det afgørende, at Regeringen og partierne bag aftalen nu forlænger mulighederne. Vækstfonden har allerede stillet COVID-garantier til mere end 540 virksomheder i hele landet, for samlet over 6 mia. kr. Så har man behov for bankfinansiering, skal man ikke tøve med at tænke vores garantier med som en mulighed." 

Den statslige eksportkreditfond EKF's ordning tilbyder at tage 90 pct. af bankernes risiko ved lån til eksporterende SMV’er, der har lidt et omsætningstab på mindst 30 pct. under coronakrisen. Derudover tager man 80 pct. af bankernes risiko ved lån til store eksporterende virksomheder.

Vækstfonden tilbyder garantier til alle både SMV’er og store virksomheder – og ikke kun eksportvirksomheder som EKF - på samme vilkår.

Vækstfonden åbner for genstartspulje med tre mia. kr. 

EKF åbner for finansiering til hidtil lukkede markeder

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs