
Spar Nord overtager med opkøbet af Banknordiks danske forretning nogle af sektorens mest utilfredse kunder. Det fortæller adm. direktør i konsulenthuset Voxmeter, Christian Stjer, til Finans.
”Kunderne har i længere tid været nogle af de mest utilfredse, fordi mange af dem ikke har en kreditværdighed, der gør det muligt for dem at gøre bankforretninger eller at skifte til andre banker. De har været en slags gidsler hos Banknordik,” siger Christian Stjer til Finans og forklarer det med, at Banknordik for knap ti år siden indgik en aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage kunderne fra den krakkede bank, Amagerbanken.
Hos Spar Nord er man dog ikke bange for, at de mange nye vil være en væsentlig belastning for kundetilfredsheden i banken på længere sigt.
”Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at vi kommer til at se en mindre nedgang i den samlede kundetilfredshed i en kortere periode, men vi har en ambition om at gøre de nuværende Banknordik-kunder til meget tilfredse Spar Nord-kunder,” siger adm. direktør i Spar Nord, Lasse Nyby, til Finans.
Iagttagere spår flere bankbryllupper i 2021 efter et godt fusionsår
Banknordik-direktør ser ingen anden udvej: Vi bliver nødt til at sælge
Bankreseach forudser stort udbytte til Banknordik-aktionærer efter salgsaftale
Spar Nord går fra handel med 60.000 nye kunder og udsigt til klækkelig check
Banknordiks aktiekurs ryger i vejret efter Spar Nord-opkøb
Spar Nord køber Banknordiks danske forretning