FinansWatch

USA: FOMC-medlem hælder til rentesænkning på 25 basispoint

Medlem af renteudvalget James Bullard talte fredag sandsynligheden for en rentesænkning ved mødet i slutningen af juli yderligere op.

Foto: Andrew Caballero-Reynolds / AFP / Ritzau Scanpix

James Bullard, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis og medlem af renteudvalget FOMC, talte fredag sandsynligheden for en rentesænkning ved mødet i slutningen af juli yderligere op.

Han pegede dog også samtidig på, at det mest sandsynlige formentlig er en rentereduktion på 25 basispoint og ikke 50 basispoint, som dele af markedet ellers forventer.

Baseret på de data, som James Bullard har set indtil nu, vil han "gerne gå efter en rentenedsættelse på 25 basispoint på det kommende møde," sagde han i en tale fredag, skriver Bloomberg News.

Han nedtonede samtidig også behovet for at reducere Federal Reserves ledende renter dramatisk.

Efter kommentarerne er renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation gået et enkelt basispoint op i 2,05 pct.

Samtidig viser handlen med fed funds-futures nu en sandsynlighed på 85,5 pct. for en rentesænkning på 25 basispoint ved Federal Reserves møde på de sidste dage i juli, mens sandsynligheden for en rentesænkning på 50 basispoint beregnes til 14,5 pct.

Torsdag reagerede markedet på kommentarer fra John C. Williams, der kom med en dueagtig melding om, at centralbankerne lige nu må være i stand til at reagere hurtigt på usikkerheder i økonomien, fordi renterne er så lave.

Det fik en kort overgang sandsynligheden for en større rentesænkning til at vokse.

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Rådgiver: Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark

Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark, fordi det i vid udstrækning er banker, der ejer investeringsforeningerne, mener investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen. Han ser frem til, at Finanstilsynet vil undersøge området.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs