Eksemplerne på ansatte og chefer i finansverdenen, der har fået udbetalt store summer i form af en bonus, er nærmest utallige.

Bonussystemerne er ofte blevet kritiseret for at have belønnet medarbejdere og chefer for at gennemføre meget risikable handler, der i flere tilfælde har skadet virksomheden.

I takt med at de store udbetalinger er kommet frem i lyset er offentlighedens undren og modstand mod bonusserne steget.

Møde med cheferne

Nu er modstanden mod bonusordningerne i finansverdenen nået helt ind i den franske regering, skriver den engelske avis The Independent.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy vil i den kommende uge invitere de mest fremtrædende chefer fra bankverdenen til en samtale om bonusserne.

”Det er på tide, at bankerne tænker mere på deres kunder end på deres aktionærer,” sagde Nicolas Sarkozy under et interview på fransk tv.

Ny kapital

Præsidenten understregede, at tidligere tiders bonusordninger vil være stoppet inden foråret, hvor udbetalingerne finder sted.

Regeringens initiativ er kommet på baggrund af den redningspakke for eurozonen, der vil tilføre de franske banker mere kapital.

Redningspakken blev tidligere på ugen forhandlet på plads blandt eurozonen ledere, og den skal løse Europas gældskrise.

Nedskrivning af gæld

Pakkens hovedpunkt er, at ejere af græske statsobligationer, de europæiske banker, skal nedskrive værdien af obligationerne med 50 pct. Det svarer til, at Grækenlands udlandsgæld er blevet halveret med ét slag.

Netop aftalen med bankerne var den sidste, der blev forhandlet på plads på mødet i Bruxelles, der nåede langt ud på de små timer natten til torsdag.

Både Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel var selv blandt forhandlerne med den europæiske bankorganisationen, Institute of International Finance.

Mere ballast til bankerne

Derudover skal bankernes pondus styrkes, og med redningspakken blev der indført et nyt krav om en kernekapital på 9 pct. i de større europæiske banker.

Det svarer til, at de europæiske banker nu skal ud og finde 106 mia. euro, først og fremmest blandt aktionærerne.

Kravet blev indført for, at bankerne bedre kan skærme sig mod krisens effekter.