Ugens citater på FinansWatch
GE klar til kamp
”Historisk set har det været en udfordring at få de traditionelle bankkunder i tale, fordi der har været en meget høj grad af loyalitet, men det, forventer vi, er under opbrud nu, fordi de traditionelle banker er under pres.”
- Henrik Fich, adm. direktør i GE Money Bank, om planer for organisk vækst og opkøb.
Internetbank blæser til kamp mod traditionelle banker
Passende deling
"Jeg er helt med på, at Nils Bernstein gerne vil have mere magt, end han allerede har, men det er en passende fordeling, man har fundet frem til nu.”
- Jonas Dahl, finansordfører (SF), på spørgsmål om hvorvidt Finanstilsynet skal høre under Nationalbanken.
Finansordførerne: Bernstein får ikke mere magt
Nødgaard fortsætter
”Ulrik Nødgaard var direktør i går, der er han i dag, og det er han også i morgen. Sådan er det.”
- Økonomi- og vækstminister Ole Sohn (SF) efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport om Amagerbankens krak.
Sohn: Ingen retssag mod staten
Lever på kredit
”Vi kan leve med det i nogle år, men det er ikke noget, der skal foregå over 3 til 4 år.”
- Bent Andersen, adm. direktør i DLR Kredit, efter et fald i nettoudlånet på 80 pct. sammenlignet med sidste år.
DLR-chef: Det her kan vi leve med i nogle år
Det koster
”Så er det klart, at omkostningerne vælter ud af knaphullerne.”
- Bankdirektør Lynge Thang Jørgensen, om omkostningerne ved IT-fusion.
Lolland henter markant større synergieffekter end forventet
Ikke mere at komme efter
”ATP ejer mere end 25 pct. af alle udestående danske statsobligationer, og vi ejer mere end 75 pct. af alle udestående 30-årige danske statsobligationer. Så der er ligesom ikke mere at komme efter, og derfor er vi tvunget ud i at dække af i euromarkedet, hvilket giver nogle svingninger.”
- Lars Rohde, direktør i ATP, om afdækningsstrategien.
Rohde: Vi har ikke andre muligheder
Teknikalitet spreder ikke panik
”Der er ingen grund til panik hos. Det er da godt, at de har fået løst problemerne sydpå, det er det vigtige. Så må vi leve med at skulle offentliggøre de her 8,94 pct. i en teknikalitet.”
- Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit, om overgangsreglen der betyder, at Nykredit ikke efterlever krav fra EBA pt.
EBA's overgangsregler bremser Nykredits udbyttebetaling
Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.