FinansWatch

Goldmans tredje kvartal var et dybt, sort hul

For kun anden gang på tolv år har Goldman Sachs haft et negativt kvartal. Det er til gengæld også et voldsomt negativt et af slagsen: Goldman taber 84 cent pr. aktie mod et forventet tab på 11 cent. Opdateret.

Foto: Susan Walsh

Da Barclays i september forudså et tab på 34 cent per aktie i tredje kvartal for Goldman Sachs, blev det mange steder affejet med hånlatter. Og analytikernes konsensus op til regnskabet lå da også kun på et tab på 11 cent per aktie.

Men både Barclays, deres kritikere og analytikerne tog fejl: Goldman tabte 84 cent per aktie. Det er bare anden gang inden for de tolv år, finanshuset har været børsnoteret, at man må tage et tab i et kvartal.

Det er især nedskrivninger på investeringer og faldende aktivitet i flere dele af storbanken, der tegner sig for katastrofekvartalet.

Fyrer

Goldman meddelte ved halvårsregnskabet, at man ville fyre ca. 1000 ansatte for at skære i omkostningerne. Men ifølge regnskabet har man allerede skilt sig af med 1300 medarbejdere, svarende til ca. 4 pct. af de ansatte.

"Tilliden både på ledelsesplan og fra investorernes side var ligesom aktivernes priser på tværs af markederne faldende i tredje kvartal på grund af de usikre makroøkonomiske klima og markedsomstændighederne," skriver Goldmans topchef, Lloyd Blankfein, i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vores resultater var markant berørt af markedsklimaet, og vi er skuffede over at måtte registrere et kvartal med tab."

Goldman Sachs oplyser samtidig, at bonusbetalinger og løn i storbanken er 59 pct. lavere end i samme kvartal af 2010.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs