FinansWatch

Prisstigning på korte Euribor-lån bekymrer

Siden midten af sidste uge er prisen på tre-måneders Euribor-lån steget med 10 basispoint. Udviklingen skyldes primært nervøsitet på interbankmarkedet for tilbagebetalingsevnen hos europæiske banker, der er ramt af gældskrisen i eurozonen.

Den merpris, som europæiske banker må betale for tre-måneders lån sammenlignet med renten på såkaldte risikofri dag-til-dag lån, steg i tirsdags til 78 basispoint.

Det skriver Financial Times.

Denne spredning antages at være et mål for den opfattede kreditrisiko, og traditionelt har denne lagt i niveauet 20-25 basispoint. Den opfattede kreditrisiko i sektoren er altså markant forøget i øjeblikket.

Søger sikkerhed

Et andet tegn på de formodede likviditetsproblemer for europæiske banker er den fremtrædende stigning i bankernes likvide indskud hos centralbanken, ECB.

Det samlede indskud steg i tirsdags til 169 mia. euro, hvilket er det højeste niveau siden august 2010.

Til sammenligning var indskud fra europæiske banker inden finanskrisen på et niveau omkring nul, da bankerne hellere lånte ud til øvrige banker i likviditetsunderskud for at opnå bedre forrentning.

Dette fravælges altså nu i højere grad til fordel for sikkerheden i at have likvide indskud hos ECB.

Europæisk gældskrise kan blive global

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs