Rådgiverens rolle i en nytænkt finanssektor

Rådgiveransvar i den finansielle sektor har været et omdiskuteret emne i kølvandet på den finansielle krise. Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet har været rekordhøjt de seneste år, og i mange tilfælde har bankkunderne fået medhold i deres klagesager mod bankerne.

Udviklingen har medført, at bankkunder generelt set er blevet mere opmærksomme på rådgiverens dobbelte rolle som både rådgiver og sælger. Derfor søger de i højere grad uvildig finansiel rådgivning andre steder, skriver Kim Gørtz, leder af Centret for Erhvervs- og ledelsesfilosofi, og Franz Søes-Cybulski, chefkonsulent hos GreenAndersen Erhvervspsykologi i dag i Berlingske Business.

At det er et åbenlyst problem for banksektoren er klar. Bankerne lever af at formidle rådgivning, som binder kunders behov sammen med deres produkter. Hvis de ikke evner denne formidling på en troværdig måde, vil afsætningen af deres produkter komme til at påhvile eksterne aktører. Dog er det ifølge Kim Gørtz og Franz Søes-Cybulski interessant at bemærke, at det bredt i den finansielle sektor forlyder, at der ikke er yderligere behov for at få bankrådgivningsfunktionens rolle belyst.

Kim Gørtz og Franz Søes-Cybulski stiller derfor i dag spørgsmålet: Hvad kan der gøres for både at støtte op omkring bankrådgivningsfunktionens åbenbare trængte position, og hvordan kan en sådan gentænkning støtte finanssektoren i at genvinde den nedadgående troværdighedskurve?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også