
Sparinvest har ansat 49-årige Thomas Bonnor som salgsdirektør. Han er hentet i SEB og begyndte 1. juli.
I en pressemeddelelse skriver Sparinvest, at Thomas Bonnor er blevet sat i spidsen for det nye initiativ Lokal Puljeinvest, hvor 12 lokale pengeinstitutter er gået sammen om at investere kundernes pensionsmidler.
"Thomas Bonnor ser det som sin opgave at forme fremtiden for Lokal Puljeinvest sammen med de deltagende pengeinstitutter. Derudover skal han arbejde med at brede konceptet ud til alle pengeinstitutter blandt både aktionærer og ikke aktionærer i Sparinvest," skriver Sparinvest i meddelsen.
Skriv til navne@finanswatch.dk, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og jubilæer i finansbranchen.