FinansWatch

Erhvervsrådgiver i Superligaen

Hos Spar Nord har man ikke blot fået sig en ny erhvervsrådgiver, men også en kæmpe fordel, når banken skal spille firmafodbold. For når Jesper Rask ikke står mellem stængerne for Superligaholdet Hobro, passer han sit arbejde som erhvervsrådgiver i Spar Nord.

Jesper Rask i aktion for Hobro mod Randers FC | Foto: POLFOTO, RENÉ SCHÜTZE

Selvom Spar Nord er hovedsponsoren for fodboldklubben Hobro, er de også repræsenteret på banen på en anden måde. Holdets målmand, Jesper Rask, arbejder nemlig som erhvervsrådgiver i banken. Og faktisk er forskellen mellem fodbold og bankvirksomhed ikke så stor, som man skulle tro, fortæller Hobros sidste skanse til Finansforbundets magasin, Finans.

”I banken vurderer jeg afkast i forhold til risici, og det gør jeg også på banen: Skal jeg løbe ud af feltet og sparke bolden væk, eller de det for risikabelt? Eneste forskel er, at jeg skal beslutte mig på et splitsekund, og at konsekvensen kommer lige bagefter. Det giver et sus af adrenalin, som tiltaler mig,” siger Jesper Rask til Finans.

Jesper Rask startede karrieren i Hørning IF i 1994, rykkede videre til AGF i 2000, inden han endte som plankeværk i Hobro i 2010. Men da træningen i Hobro først startede klokken 17, havde Jesper Rask en del fritid på hånden, som han brugte på at læse finansøkonomi i Aarhus.

Store beslutningen på bankens vegne

Målmanden har netop afsluttet sin toårige erhvervstrainee hos Spar Nord, og han er nu blevet ansat som erhvervsrådgiver i banken Og at Hobro nærmest er på den anden ende over fodboldholdets succes, kan den 26-årige målmand benytte sig af i banken.

”Det gør det nemt for mig at komme i snak med kunderne. Den tid, jeg bruger på at tale om fodbold, er givet godt ud, for det skal være en god oplevelse at være kunde i banken,” siger Jesper Rask til Finans.

Uanset om Jesper Rask befinder sig på boldbanen eller i banken, ryster han ikke på hånden, når han skal lave sine indgreb i spillet.

”Jeg har ingen problemer med at skulle træffe store beslutninger på bankens vegne. Samtidig er jeg en holdspiller, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at skabe resultater i banken,” siger Jesper Rask til Finans.

Hobro ligger i øjeblikket på andenpladsen i Superligaen, og Jesper Rask kan ydermere glæde sig over, at holdet med fire mål imod sig har lukket færrest scoringer ind af alle.

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs