FinansWatch

Epidemikommission: Alle kan møde på arbejde igen 1. februar

Fra 1. februar kan alle komme tilbage på kontoret, hvis det står til Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen og Folketinget om coronakrisen.

Det er tid til at komme ud af hjemmearbejdskontoret, mener Epidemikommissionen. | Foto: Colourbox

Medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser kan muligvis se frem til en normal hverdag, hvor de kan møde fysisk på arbejde igen fra 1. februar.

Det vurderer i hvert fald Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen og Folketinget om covid-19, i en indstilling.

"For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022," står der blandt andet i indstillingen, der gælder som en anbefaling.

Før anbefalingen fra kommissionen kan blive til virkelighed, er det Folketingets Epidemiudvalg, som skal tage beslutning om, hvilke restriktioner og anbefalinger der gælder i den nuværende coronaepidemi.

Følger politikerne anbefalingerne, vil det betyde, at de mange medarbejdere, der har arbejdet hjemme over vinteren, kan komme tilbage til en normal arbejdsdag på arbejdspladsen.

Epidemikommissionen anbefaler i samme omgang, at det fremover skal være de enkelte arbejdspladser i Danmark, som tilpasser arbejdsmiljøet til den aktuelle coronasituation.

"Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen," skriver kommissionen.

Anbefalingen fra Epidemikommissionen kommer, i forbindelse med at regeringen har bebudet, at der vil komme nyt om coronarestriktioner onsdag.

Indtil videre gælder de nuværende restriktioner og anbefalinger til og med 31. januar.

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Tryg håndterer hver dag 1500 coronaopkald 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs