FinansWatch

Superligaspiller og tidligere landsholdsspiller bliver partner i family office

Imperium Family Offices udvider med en ny afdeling, der skal forvalte sportsstjerners økonomi. Som frontfigur har rådgivningsfirmaet allieret sig med en finansuddannet sportsstjerne.

Lase Vibe tv. bliver partner i Imperium Sports Family Office. | Foto: Andreea Alexandru/AP/Ritzau Scanpix

Superligaspiller for FC Midtjylland og tidligere landsholdsspiller Lasse Vibe bliver partner og frontfigur i en ny afdeling hos kapitalforvalteren Imperium Family Offices, der skal pleje formuen for nuværende og kommende sportsstjerner.

Det oplyser Imperium Family Offices i en pressemeddelelse.

33-årige Lasse Vibe, der har spillet professionel fodbold i udlandet i seks og et halvt år og har opnået 11 A-landskampe, har dog ikke kun den fornødne sportsviden. Han har sideløbende med fodboldkarrieren også taget en kandidatuddannelse fra CBS i finansiering og regnskab, fremgår det.

"Jeg er stolt over at blive partner i Imperium Sports. Det er mange års studier og planlægning, der kulminerer for mig. Jeg ved fra min egen karriere og mit netværk, at der er et stort behov for uvildig, økonomisk rådgivning i sportsverdenen. Mange atleter får slet ikke nok ud af deres karriereindtjening, og de misser mulighederne for at fremtidssikre dem selv og deres familier," udtaler han.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at hjælpe mine atletkolleger på den front. Jeg vil dog fortsat have fuldt fokus på at være fodboldspiller. Heldigvis har jeg tidligere bevist, at jeg leverer allerbedst, når jeg har flere bolde i luften ad gangen," tiføjer Lasse Vibe.

Kundelisten hos Imperium Sports Family Office omfatter en række store, danske elitesportsudøvere, og selskabet forventer, at listen nu bliver længere.

Family offices vinder frem

De såkaldte family offices, som tager sig af formuepleje for enten en enkelt rig familie eller for flere, er en voksende trend inden for kapitalforvaltning. I stedet for at lade private banking afdelinger i store banker eller internationale specialbanker tage sig af økonomien etablerer de mest velhavende familier deres egne kapitalforvaltningskontorer – family offices.

Fordelen er umiddelbart, at disse kontorer til enhver tid kun skal tjene en herre, nemlig familien, og ikke samtidig skal skaffe indtjening til en bank. Ulempen er risikoen for ikke at have kræfter til at opbygge tilstrækkeligt med egne økonomiske kompetencer.

Tryg henter fodboldkoryfæ ind som forsikringssælger

Fra forsikringsrådgiver til landsholdsspiller på en dag: "Det var jo helt surrealistisk" 

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs