FinansWatch

Topchef med opsang: Vi mangler kvinder i toppen af finanssektoren

FW PODCAST: Landechef for Nordnet i Danmark, Anne Buchardt, har gennem sin 20-årige karriere i finanssektoren stødt på masser af kvalificerede kvinder, der kunne gå hele vejen til direktørposten. Men alle stillinger blev besat af mænd.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard

I FinansWatchs podcastserie om tillidskrisen i den danske finanssektor har vi bragt syv interviews med personer i den absolutte top. To bankdirektører, en nationalbankdirektør, en minister for at nævne et par stykker.

Ingen af dem er kvinder.

Derfor sætter vi i denne podcast en parantes om tillidskrisen og dykker ned i den voldsomt skæve kønsfordeling i det øverste ledelseslag.

Det sker med Anne Buchardt, der er landechef for onlinemægleren Nordnet:

"Jeg har oplevet mange kvinder, der har været meget dygtige, men som ikke er kommet i betragtning til et givent job," siger hun i podcasten.

"Hvis man kigger på det som en generel trend og forholder sig til den skæve kønsfordeling, så oplever jeg, at der bliver taget flere chancer med at give mænd stillinger – måske på et andet område end de har arbejdet med før. Eller også har de taget et skridt op, uden de har super meget erfaring," lyder det videre.

Ifølge Anne Buchardt er der alt for meget vanetænkning i finanssektoren. Og netop i den situation sektoren står i - i den dybe tillidskrise - er der mere end nogensinde tidligere brug for nytænkning.

Download og hør hele udsendelsen på iTunes , Spotify eller Google Podcast.

Du kan også lytte med i afspilleren her:

 

 

 

Mere fra FinansWatch

ATP og Mærsk-ejer satser stort på aarhusiansk jordvarmeanlæg

Landets største pensionspengekasse, ATP, gør nu klar til at investere i at hente vedvarende energi op af jordens indre. Sammen med energiselskabet NRGI og A.P. Møller Holding bliver ATP medejer af selskabet Innargi, der skal etablere et geotermisk anlæg under jorden i Aarhus.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs