Danske Banks pengeautomat i Birkerød gik før weekenden amok og postede 1.000 kr. sedler ud på gaden. Miseren blev dog hurtigt opdaget af kunderne, og kassereren Bo Søfeldt Hansen røg hovedkuls over skranken for at komme ud og redde, hvad reddes kunne.
Det beretter lokalavisen.dk Sjælland.
Ærlige mennesker
Til al held for banken var det ærlige mennesker, der overværede automatens pludselige gavehumør. Så alle sedlerne kom behørigt på plads igen.
Filialdirektør Palle Lange Andersen tager episoden roligt, men han kan ikke huske, hvor mange penge automaten nåede at smide på gaden.
Er sket tidligere
Fænomenet med de gavmilde automater er dog kendt i Danske Bank, oplyser Palle Lange Andersen til lokalavisen.dk
Han forklarer, at det er en teknisk fejl, som kan opstå, når edb-systemerne, der styrer automaterne, udfører nogle givne funktioner.
Denne artikel er leveret af FinansWatchs samarbejdspartner Epn.dk
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.