FinansWatch

Nets løser ledelseskabale med direktør-kapring hos Codan

Nets er nu på plads med sit ledelseshold i en manøvre, der betyder, at direktør forlader Codan i kølvandet på stor organisationsændring.

Niels Mortensen, der før jul i en større organisationsændring i forsikringsselskabet Codan/Trygg-Hansa blev degraderet fra selskabets øverste ledelse, træder nu i stedet for ind i den øverste ledelse hos betalingsformidleren Nets.

Det skriver Nets på sin hjemmeside, der med udnævnelsen af Niels Mortensen som Chief Operating Officer, eller COO, er på plads med den ledelseskabale, som topchef Bo Nilsson har arbejdet på siden sin tiltrædelse i august sidste år.

"Jeg er meget glad for at Niels vil påtage sig rollen som Nets nye chef for Operations. Niels har et langt og imponerende C.V. og er en kompetent og kundeorienteret leder. Jeg ser frem til at byde ham velkommen ombord", siger Bo Nilsson, CEO i Nets ifølge pressemeddelelsen.

I et interview med Børsen i går, sagde Bo Nilsson, at han arbejder meget på at simplificere organisationen i Nets, som skal betyde, at medarbejderne tager et langt større ejerskab for projekterne og kunderne.

Endnu en direktør har forladt Codan

Dedikeret mod kunderne

”Vores teams skal organiseres dedikeret mod kunderne,” sagde Bo Nilsson, der gik fra CFO til CEO i Nets i sommers i kølvandet på ejerskiftet tidligere på året, hvor de to kapitalfonde, Bain og Advent kom ind.

"For mig er Nets en unik mulighed, når det gælder at levere innovative og digitaliserede løsninger til kunderne i den finansielle sektor og jeg ser frem til at fortsætte den rejse, der er påbegyndt, mod bedre og mere kundevendte løsninger sammen med mine nye kollegaer i Nets", siger Niels Mortensen om jobskiftet ifølge pressemeddelelsen fra Nets.

Tilbage i december sidste år måtte Niels Mortensen konstatere, at han røg ud af den øverste ledelse i Codan/Trygg-Hansa, da en større organisationsændring blev sat i søen. Om det er årsagen til direktørens jobskifte fremgår ikke af pressemeddelelsen, men det er nærliggende at koble de to begivenheder sammen.

Niels Mortensen sagde i vinteren 2012 ja tak til et job som kundechef hos Codan, hvor man var glade for at kunne rekruttere en chef hos konkurrenten Alka, der også havde ledererfaring fra Skandia og Danica.

Hos Nets overtager Niels Mortensen fra Pia Jørgensen, der er chef for IT og konstitueret chef for Operations.

Udover Pia Jørgensen består den øverste ledelse hos Nets nu af adm. direktør Bo Nilsson, finansdirektør Klaus Pedersen, der ikke er tiltrådt endnu, Frode Åsheim ansvarlig for strategi og tranformation, Freddy Haraldsen, ansvarlig for sektorløsninger, Susanne Brønnum ansvarlig for finansielle services, Peter Wiren som er ansvarlig for merchant services samt det svenske kortløsningsselskab Teller.

Niels Mortensen tiltræder i sit nye job om en måned.

Mere fra FinansWatch

Valgkampen var smal og hård - nu skal bestyrelsen i P+ have fokus på hele medlemsskaren

Uenighed er en del af et sundt medlemsdemokrati, men når man samles i en bestyrelseslokale er der ikke plads til særinteresser. I stedet skal fokus være på hele medlemsskaren. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i pensionskassen P+, Kim Duus, der efter en konfliktfyldt valgkamp til fire poster i pensionskassens bestyrelse nu skal have skabt fælles fodslag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs