Laveste ledighed i 16 måneder

Selvom 4.000 job er forsvundet i finanssektoren på godt to år, er ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer helt nede på 1,41 pct. Det er det laveste siden juli 2009.

Fra 2008 til 2010 er 4.000 job forsvundet fra finanssektoren.

Men nu er der godt nyt fra sektoren.

Ifølge tal fra november 2010 fra FTF-A, a-kasse for blandt andre Finansforbundets medlemmer, var kun 650 af forbundets medlemmer registreret som ledige. Det svarer til 1,41 procent, hvilket er det laveste siden juli 2009, skriver Nyhedsbrevet Finans.

Attraktive medarbejdere

"Forklaringen er dels, at mange finansansatte er attraktive medarbejdere, som relativt hurtigt efter deres afskedigelse har fundet andre job i sektoren eller i andre brancher. Det skyldes i høj grad, at Finansforbundet og FTF-A yder et meget flot stykke arbejde med at hjælpe afskedigede videre til nye job eller uddannelse," siger Finansforbundets formand Kent Petersen, der også er formand for FTF-A til nyhedsbrevet.

På trods af de positive tal er Kent Petersen dog ikke videre optimistisk for beskæftigelsen i den kommende tid. En undersøgelse foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at der i år vil forsvinde 1.200 job.

Finanssektoren vil tage flere unge ind

Danske Bank skruer op for ansættelserne

Danske Bank i offensiven

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også