FinansWatch

Klumme: Lad ikke mangel på data blive en sovepude for ESG

Datagrundlaget på ESG-området lader meget tilbage at ønske. Men finansielle institutioner kan komme langt med skøn over deres kunders udledning af CO2, skriver Jonas Bjarke Jensen, cheføkonom i Copenhagen Economics i denne klumme.

Foto: PR/ Copenhagen Economics

Hvis der er én barriere, der igen og igen bliver nævnt i forbindelse med ESG for finansielle institutioner, så er det manglende data.

Vi ved grundlæggende set stadig ikke, hvor meget enkelte finansielle kunder udleder. Dette skaber barriere i forhold til søsætte initiativer, da institutioner og myndigheder ikke ønsker at handle i blinde.

Det er fuldstændig korrekt, at datagrundlaget lader sig meget tilbage at ønske. Det er typisk kun store virksomheder, der offentliggør data om deres CO2 udledning, og selv dette er behæftet med usikkerhed.

Som samfund har vi egentlig rimelig godt styr på, hvor meget vi udleder. Problemet er, at det er svært at fordele ud på enkelte bankkunder. På sektorniveau kan vi fx se hvor meget olie, der bliver solgt til danske shipping virksomheder – men vi kan ikke fordele udlednignen ud på enkelte virksomheder.

Forskellige offentlige initativer er fremsat for at imødekomme problemet, ledt an af EU kommissionen (fx The Non-Financial Reporting Directive). Men det har lange udsigter, før vi kan forvente et helt og bredt dækkende datagrundlag for finansielle kunder. Vi kan nemt nå frem til 2030 – og det vil nok altid have et element af skøn. Så længe har vi ikke tid til at vente på handling.

Så budskabet er, at finansielle instituitoner – ligesom regeringer og virksomheder – bliver nødt til at handle, før datagrundlaget er helt på plads.

En luksus vi ikke kan tillade os

Heldigvis behøves vi ikke handle helt i blinde. Selvom vi muligvis ikke har al den hårde data, vi kunne ønske os, kan man komme langt med skøn pba. af grundlæggende karakteristika for bankunderne.

Tag realkreditslån som et eksempel. Der findes ikke et register, hvor man kan slå enkelte bygningers CO2-udledning op. Men man kan komme rigtig langt med de data, der eksisterer: For de bygninger, der allerede har et energimærke (ca. 40%) kan udledningen approksimeres med en rimelig god præcision. For bygninger uden energimærke er forskellige energiselskaber begyndt at stille data om energiforbrug til rådighed for private aktører, som kan bruges til at approksimere udledningen.

Det er dog langt fra altid nødvendigt med data helt ned på enkeltkunde niveau. Mange initiativer kræver kun en viden om udledning på portefølje niveau, hvor approksimationer baseret på sektor, størrelse, etc. kan være tilstrækkelige.

For eksempel når klimarisiko af en portefølje estimeres, kan det være tilstrækkeligt at bruge gennemsnitlig udledning fra en given sektor – givet at sammensætningen af porteføljen nogenlunde følger gennemsnittet for samfundet som helhed. Som nævnt ovenfor har vi som samfund rimelig godt styr på sektorudledninger.

Også i forhold til finanssektorens måske vigtigste rolle i den grønne omstilling, vil jeg argumentere for, at datagrundlaget på lange stræk er tilstrækkeligt: nemlig rådgivning af kunder om, hvordan de kan foretage investeringer, der mindsker CO2 udledninger. Her er generel viden om dekarboniseringsmuligheder for den givne sektor meget vigtigere end præcist at kunne måle, hvor meget en given virksomhed udledte i 2021.

Når man starter et nyt stort initiativ, vil et naturligt første skridt være at få fakta på bordet, inden man går i gang med handling. I forhold til finanssektorens bidrag til grøn omstilling er både den samfundsmæssige udfordring, såvel som den kommercielle mulighed, så presserende, at det desværre ikke er luksus, vi kan tillade os.

Klumme: Kan metaverset bringe den personlige kundeoplevelse tilbage?

Klumme: Unik position forpligter med stort fokus på grøn omstilling

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs