FinansWatch

Herning er på få dage begyndt at ligne en interessant brik i EU’s krig mod Putin

Under coronakrisen blev der asfalteret, mens vi kørte på vejene. Lignende takter ser man nu i Bruxelles, hvor et massivt blus på nye energisatsninger tegner til at kunne speede up for et grønt opsving. I Herning tager man tilsyneladende hul på det, der potentielt kan blive et massivt grønt eventyr.

(ARKIV) | Foto: SPUTNIK/VIA REUTERS / X02440

Da covid-krisen slog rod i Danmark, fik vi travlt. Kort sagt måtte ”vi køre på en vej, som vi asfalterer undervejs”, som daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) formulerede det.

Hvis det er rigtigt, lader Europa på nogle punkter til febrilsk at lægge skinner, mens toget er ved at forlade perronen.

Skinnerne handler om at sikre EU’s indre energiforsyning. Et netværk, som over de seneste uger har fået væsentligt flere projekter i kataloget. Og et af de seneste – og tankevækkende – eksempler dukkede mandag op i Herning.

Her lancerede Topsoe-topchef Roeland Baan planerne for et nyt fabriksanlæg til 2 mia. kr. til produktionen af brintteknologi, der på sigt vil kunne levere op til 5 gigawatt. Til trods for at det angiveligt skulle udgøre det danske erhvervsklenodies største enkeltinvestering nogensinde, var der dog ifølge erhvervsmediet Finans ingen grund til at ”ryste på hånden”.

”Vi ser ind i en enorm efterspørgsel de næste 25 år,” konstaterede topchefen til mediet – og Baan er langt fra den eneste.

I disse måneder er Europa i gang med det, som udefra ligner en tankevækkende omkalfatring af dets internationale energinet – og hastigheden giver interessante perspektiver for dansk erhvervsliv.

Energipolitikken har på rekordtid fået en altoverskyggende rolle, som ikke mindst blev slået fast i forrige uge med blåstemplingen af en ambition om at tidoble kapaciteten til mindst 150 gigawatt ved bl.a. at opstille 10.000 nye vindmøller i særligt Nordsøen mod 2050. Alvoren blev ikke mindst understreget af deltagerlisten i Esbjerg, hvor såvel Europa-Kommissionens øverste chef, Ursula von der Leyen, som regeringschefer fra Belgien, Holland og Tyskland stod side om side med danske Mette Frederiksen (S).

Dansk erhvervsliv har imidlertid allerede meldt sig under fanerne.

Blandt de mere eklatante udmeldinger lød det eksempelvis allerede i ved udgangen af forrige uge fra Copenhagen Infrastructure Partners, at der i dag allerede er privat investeringslyst til at finansiere de første ti gigawatt gennem private penge.

Godt nyt for energieffektive slagtilbud

De seneste puslespilsbrikker blev smidt på bordet i forrige uge. Her lancerede Europa-Kommissionens en slagplan for at sikre europæisk uafhængighed af russiske fossile brændstoffer, hvilket – hvis det står til centrale kræfter i Bruxelles – bl.a. skal omfatte etableringen af tre konkrete ”importveje” for hydrogen.

Generelt er det russiske opgør interessant læsning for danske virksomheder. Foruden hydrogen-målsætninger, indeholdt pakken også interessant nyt for erhvervskæmper som Rockwool, Velux og enhver med energieffektive slagtilbud, når unionen også fra centralt hold f.eks. foreslår at hæve sine planlagte krav til energieffektivisering og lettere godkendelsesprocedurer for eksempelvis etableringen af vindmøller.

Et arbejde, der er flettet ind i et af EU’s helt store klimaflagskibe, Fit For 55, og som samtidig understreger, præcis hvor hurtig og omfattende en øvelse, vi sidder midt i.

Der kan ikke herske meget tvivl, som en embedsmand i EU-Kommissionen for nyligt udlagde energiarbejdet i lukkede kredse i Bruxelles.

Allerede de første ambitioner om at hive Europa – og ikke mindst erhvervslivet – i en bæredygtig retning havde været store.

Men krigen i Ukraine har i dag resulteret i, at der ikke var nogen vej uden om at lægge nye ambitioner oveni. Om at bygge til. Hurtigt.

”Lige nu er vi ved at bygge 11. etage på en 10-etagers bygning,” konstaterede han.


Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs